Etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug

Der er forskellige regler for etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug, afhængigt af om der tale om et mindre hobbydyrehold eller et erhvervsmæssigt dyrehold. Læs om de forskellige regler for  husdyrbrug her. 

Luk alle
Åben alle

Hvornår er et dyrehold ikke erhvervsmæssigt?

Størrelsesgrænser for et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold er:

1) 30 høns og
2) 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger samt
3) et dyrehold med enten: 

a) 2 malkekøer eller ammekøer med tilhørende kalve (op til 6 måneder)

b) 4 stykker kvæg, der ikke er omfattet af litra a

c) 4 heste med tilhørende føl (op til 12 måneder)

d) 2 søer med tilhørende smågrise (op til 40 kg)

e) 15 producerede slagtesvin

f) 10 moderfår med lam (op til 12 måneder)

g) 10 modergeder med kid (op til 12 måneder)

h) andre dyretyper end nævnt i punkt a-f eller g, hvis det samlede produktionsareal på ejendommen til disse dyretyper ikke overstiger 25 m2, eller

i) forskellige dyretyper sammensat efter litra a-g eller h, hvis den forholdsmæssige andel af hver dyretype efter litra a-g eller h, ikke tilsammen overstiger 100 pct.

Dyreholdet skal indrettes, så det ikke medfører risiko for forurening, eller er til gene for dine naboer.

Hvis et dyrehold giver væsentlige gener for naboer, kan kommunen kræve, at du skal gøre noget for at mindske generne.

Du skal anmelde etablering, udvidelse og ændring af mindre dyrehold

Erhvervsmæssigt dyrehold betegnes som dyrehold, som overskrider grænserne for ikke-erhvervsmæssigt dyrehold. Se ovenfor.

Før du etablerer, udvider elle ændrer et erhvervsmæssigt dyrehold, stalde, gødningsopbevaringsanlæg eller ensilageopbevaringsanlæg, skal du anmelde det til os.

Benyt KL skemaet her til at anmelde etablering, udvidelse og ændring af mindre dyrehold

Du vil få svar på din anmeldelse inden for 14 dage. Hvis der kræves dispensation fra afstandskrav eller lignende, vil der være en længere sagsbehandlingstid. Dit projekt kan også kræve andre tilladelser, f.eks. landzonetilladelse eller byggetilladelse.

Sammen med anmeldeskemaet skal du indsende en målfast skitse over staldbygningerne og gødningsopbevaringsanlæg. På skitsen skal du markere, hvor der er produktionsareal, dvs. hvor dyrene kan afsætte gødning (der hvor dyrene har ben og hale).

Hvis du kommer over et givent størrelse produktionsareal, så skal du have en miljøtilladelse eller miljøgodkendelse, se mere herom under nedenstående afsnit om miljøtilladelse og miljøgodkendelse.

Hvornår skal du søge miljøtilladelse og miljøgodkendelse?

Ansøgning om godkendelse for husdyrbrug (§ 16a)
Etablering af husdyrbrug kræver forudgående miljøgodkendelse fra kommunen, hvis husdyrbruget er større end:

  • Husdyrbrug med en årlig ammoniakemission på mere end 3.500 kg
  • Husdyrbrug med (uanset ammoniakemission)
    • flere end 750 stipladser til søer
    • flere end 2.000 stipladser til fedesvin (over 30 kg) eller
    • flere end 40.000 stipladser til fjerkræ.

Ansøgning om tilladelse for husdyrbrug (§ 16b)
Husdyrbrug med en årlig ammoniakemission på mindre end 3.500 kg og færre stipladser end nævnt ovenfor, skal have en miljøtilladelse, hvis produktionsarealet er større end 100 m2. Dog er der visse undtagelser, hvor grænsen for hvornår der kræves miljøtilladelse er større, se nedenstående grænser.

  • 175 m2 produktionsareal, hvis der på produktionsarealet på husdyrbruget alene er ammekøer med tilhørende opdræt (kvier, stude, kalve (under 6 mdr.), slagtekalve (over 6 mdr.), tyre) på dybstrøelse, heste, geder eller får.
  • 200 m2 produktionsareal, hvis der på produktionsarealet alene er heste.
  • 300 m2 produktionsareal, hvis der på produktionsarealet alene er ammekøer med tilhørende opdræt (kvier, stude, kalve (under 6 mdr.), slagtekalve (over 6 mdr.), tyre) på dybstrøelse, heste, geder eller får, som kun er opstaldet inden for perioden fra den 1. oktober til den 15. maj (vinteropstaldning).

Du skal ansøge om miljøtilladelse og miljøgodkendelse i det digitale ansøgningssystem husdyrgodkendelse.dk, som du finder her. 

Du kan læse introduktion til husdyrgodkendelse.dk her på Miljøstyrelsens hjemmeside

Hvis dit erhvervsmæssige dyrehold ikke er omfattet af krav om miljøtilladelse eller miljøgodkendelse, skal du anmelde etableringen, ændringen eller udvidelsen, se ovenstående afsnit.

Visse anlæg er omfattet af anmeldeordninger

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen indeholder nogle anmeldeordninger, så visse ændringer på landbrug, kan foretages uden, at der skal søges om miljøtilladelse eller –godkendelser.

Anmeldeordninger for alle husdyrbrug:
• Halmlade, maskinhal, malkerum, korn- og fodersiloer m.v. (§ 10)
• Ensilageopbevaringsanlæg (§ 11)
• Vinteropstaldning af dyrehold til naturafgræsning (§ 12)
• Opstaldning af dyrehold af hobbybetonet karakter (§13)

Særligt for husdyrbrug, som ikke er godkendt eller tilladt efter §§ 16 a og 16 b i husdyrbrugloven:
• Skift mellem dyretyper – for husdyrbrug (§ 14)

Særligt for husdyrbrug, som er godkendt efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse, tilladt eller godkendt efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, eller som er godkendt eller tilladt efter §§ 16 a eller 16 b i husdyrbrugloven:
• Skift i miljøteknologiske løsninger (§ 15)

Særligt for husdyrbrug, som er tilladt eller godkendt efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, eller som er godkendt eller tilladt efter §§ 16 a eller 16 b i husdyrbrugloven:
• Afprøvning af miljøeffektive teknologier eller teknikker (§ 16)

Særligt for husdyrbrug, som er tilladt eller godkendt efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug:
• Emissionsorienteret produktionstilpasning (slagtesvin) (§ 17)

Særligt for husdyrbrug godkendt eller tilladt efter §§ 16 a eller 16 b i husdyrbrugloven:
• Skift mellem dyretyper, staldsystemer og miljøteknologi (§ 18)

For hver anmeldeordning er der en række betingelser, der skal være overholdt for at anvende ordningen. Disse betingelser sikrer, at projektet, der anmeldes, ikke vil medføre nogen skade på det omgivende miljø eller landskab. Anmelder skal dokumentere, at betingelserne er opfyldt, hvorefter kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt projektet kan bringes til udførelse, eller om der kræves en tilladelse eller godkendelse efter Husdyrbrugloven §§ 16 a eller 16 b.

Anmeldelser skal via  det digitale ansøgningssystem husdyrgodkendelse.dk, som du finder her.