Servicemål for myndighedsbehandling

Lejre Kommune har servicemål for myndighedsbehandling indenfor byggeri, landbrug og miljø.

Indenfor byggeri, landbrug og miljø har vi opsat en række mål for maksimal sagsbehandlingstid. Det er gennemsnitlige mål, som skal kunne rumme alle sagsbehandlingsforløb. Vi skelner mellem brutto og nettosagsbehandlingstider.

Et sagsforløb kan være kompliceret eller ukompliceret, sagsforløbet kan involvere flere myndigheder eller skal behandles politisk. I perioder kan der være mange ansøgninger, der kræver behandling, men der kan også være perioder med få ansøgninger. Derfor kan enkelte sager, godt have en længere sagsbehandlingstid end det opsatte servicemål.

Bruttosagsbehandlingstiden er det antal dage der går fra ansøgningen er modtaget i kommunen, til der er truffet afgørelse i sagen. Nettosagsbehandlingstiden er det antal dage der går fra kommunen har modtaget alle de nødvendige oplysninger i sagen fra ansøgeren, til der kan ske en afgørelse af sagen. Alle servicemål er opgjort som kalenderdage.

Se vores aktuelle sagsbehandlingstid her 

Læs om vores servicemål her