Få hjælp til dit projekt

Uanset om dit projekt er enkelt eller komplekst, er Din indgang for erhvervslivet et tilbud til dig og din virksomhed. Er det vigtigt for dig – er det også vigtigt for os.

Hvis du skal etablere dig, bygge om eller lave ændringer i forbindelse med din virksomhed kræver det ofte en eller flere tilladelser fra Lejre Kommune. 

Din Indgang er et tilbud til dig om tidlig dialog, forventningsafstemning samt effektive og koordinerede sagsforløb. Tilbuddet er både til virksomheder i Lejre Kommune, og til virksomheder, der gerne vil etablere sig. 

Det er vigtigt for os, at du som virksomhed oplever en god dialog og tidlig forventningsafstemning i forhold til, hvad der kan, og ikke kan lade sig gøre, og hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre.

Med Din Indgang for erhvervslivet får du et effektivt og godt koordineret sagsforløb, hvor du hele tiden har en fast kontaktperson ved siden af de sagsbehandlere, som behandler de nødvendige tilladelser. 

Senest 5 arbejdsdage fra din henvendelse kontakter vi dig og aftaler et personligt møde. På mødet får du en fast kontaktperson, som vil følge og koordinere din sag, og som du altid kan kontakte under sagens videre forløb. Du kan naturligvis også kontakte og tale med de øvrige sagsbehandlere, som behandler dele af din sag.

Kontakt os gerne så tidligt som muligt, og fortæl så meget som muligt om din ide eller dit projekt, så vi kan sætte det bedst mulige hold allerede til det første møde. 

Det skal være den adresse din henvendelse drejer sig om
Hvad drejer din henvendelse sig om?
Når du sender denne formular, giver du Lejre Kommune ret til at behandle de data, du har indtastet. Vi bruger dine data, så vi kan behandle din henvendelse. Vi gemmer dine oplysninger i 12 måneder.