Hvalsø Skole, Skolevej 5, 4330 Hvalsø
Vi søger interesserede entreprenører til at udføre til- og ombygning på Hvalsø Skole.
Skolen skal udvides med tre tilbygninger på henholdsvis 551 m2 (A), 480 m2 (B) og 22 m2 (C). Med tilbygning A og B får skolen bl.a. tilført ekstra klasselokaler, toiletter og grupperum. Tilbygning C er en ny gangforbindelse i skolens sydfløj, og etableres pga. ombygningen af lokaler.
Entreprisen indeholder en delvis ombygning af eksisterende faciliteter. Her vil enkelte lokaler skifte funktion med let istandsættelse samt en mere indgribende ombygning af udvalgte faglokaler, lærerforberedelseslokaler og toiletter.
Projektet udbydes i begrænset licitation i hovedentreprise primo 2025. Projektet forventes afleveret i 3. kvartal 2026. Der vil forinden være delaflevering af tilbygningerne.
Hvis du ønsker at byde på opgaven, skal du udfylde formularen herunder - senest fredag den 3. januar 2025 kl. 12.00