Tore Jørgensen, ejer af Herslev Bryghus

Herslev Bryghus har eksisteret i 11 år og er beliggende i landsbyen Herslev. Bryggeriet har særligt fokus på bæredygtighed og har siden januar 2013 udelukkende produceret økologisk øl. Bryggeriet har egne marker, hvor mange af ingredienserne til ølproduktionen dyrkes.

”Lejre Kommune er Københavns baghave, hvor en række kvalitetsfødevarer produceres til de københavnske restauranter og madhuse. Lejre Kommune rummer både nærheden til naturen og nærheden til storbyen. Det giver de mange fødevareproducenter unikke muligheder for at dyrke og afsætte deres produkter.  Jeg er selv en del af et lokale fødevarenetværk, og har flere gange været sparringspartner for iværksættere indenfor fødevareproduktion med fokus på bæredygtighed og økologi. Ønsker du at etablere en virksomhed inden for fødevareproduktion, skal du være velkommen til at spørge mig til råds.”

Tore kan kontaktes på tj@herslevbryghus.dk