02.09.2020 Servitize.dk Innovationskonference (i Næstved)

Øg din omsætning med 25-30% ved at skalere din serviceforretning
Deltag på denne tværkommunale Innovationskonference i Næstved og få en introduktion til, hvilke muligheder der kan være for at sælge serviceløsninger, der er skræddersyet til dine kunders behov. Hør om en virksomhed, der har gennemgået et transform-forløb og resultaterne samt oplevelserne heraf. Bliv klogere på serviceinnovation gennem forskerindlæg fra CBS, og hør om helt nye serviceløsninger og -tiltag fra ROPOX og Briiso.

Du bliver klædt på til at kunne beslutte, hvordan du kan tage det næste skridt i udviklingen af din serviceforretning. Hvis du ønsker at arbejde med din serviceudvikling og udvikle din virksomheds serviceforretning, kan du opnå 80 gratis konsulenttimer, herunder 5 workshops, gennem Servitize.DK.

Hvad er servitization?
Servitization – integrationen af services og produkter i samlede forretningskoncepter – er allerede en central, global drivkraft i omstillingen af fremstillingsindustrien. Tendensen kan kun forventes at accelerere i fremtiden. Forskningen peger på, at der er et stort uforløst økonomisk potentiale for virksomheder i at tænke services ind i deres kerneforretning. Servitization kan i udgangspunktet antage mange forskellige former, som typisk har det til fælles, at det er koblingen mellem produktet og services – dvs. den samlede løsning – der er afsættet for forretningsmodellen.

Tid og sted: Onsdag d. 2. september 2020 kl. 09:00-13:00. Musikstalden, Grønnegades kasernes kulturcenter, Grønnegade 10, 4700 Næstved.

Tilmelding: https://naestvederhverv.dk/events/servitize/