Konklusion

I 2017 lavede vi tilsynskampagne om overdækning af møddingspladser med dybstrøelse på hestebrug og registrering af nye hestehold. I 2018 har vi forlænget indsatsen omkring reglerne på hesteejendomme gennem den fælleskommunale kampagne om reglerne for hestehold.

Samlet set konkluderer vi, at hesteejere i kommunerne i regionen er blevet oplyst om reglerne på miljøområdet. Pjecen er blevet taget godt imod af hesteejerne, og pjecen kan bruges fremadrettet i forbindelse med vores tilsyn, så antallet af håndhævelser kan nedbringes og at hestehold anmeldes.