7. Kl. - TheNextSkolefilmfestival

TheNextSkoleFilmfestival Lejre handler om at eksperimentere med at lave dokumentarfilm samme med professionelle filmfolk fra St. Next, og dyste om prisen ”Årets bedste dokumentar” til den afsluttende filmgalla i Hvalsø Bio.

Filmforløbet til 7. klasserne foregår over en periode på 14 dage og indeholder både en inspirationsdag, to filmdage med professionelle filmfolk, selvstændigt arbejde med filmproduktion på skolen og en afsluttende filmgalla med rød løber og prisuddelinger.

Forløbet begynder med en inspirationsdag, hvor 7. klasserne samles i Hvalsø Kulturhus og får inspiration fra en professionel filminstruktør til deres kommende arbejde med at lave en dokumentarfilm. Herefter arbejder klasserne på egen skole med at forberede et storyboard til deres film. Alle film skal belyse et vedrørende emne og indeholde et interview. Så alle 7. klasserne skal ud og finde levende mennesker i Lejre og omegn, som de kan interviewe og finde spændende miljøer og optagesteder, de kan bruge til at understøtte deres budskab. To dage undervejs i forløbet får hver klasse besøg af professionelle filmfolk fra St. Next, som hjælper med forberedelsen af optagelserne og klipning af filmen. Filmforløbet afsluttes med et brag af en filmgalla i Hvalsø, hvor udvalgte film vises i Hvalsø Bio og Hvalsø Kulturhus.
Til sidst samles alle 7. klasserne til den store prisoverrækkelse.

Filmforløbet med St. Next går på tværs af fagene og vil give eleverne kreative redskaber til at arbejde med filmproduktion som fremstillingsform f.eks. i forbindelse med projektopgaven. Derfor kan de kreative redskaber lige så vel bruges i samfundsfag, historie, engelsk, tysk, matematik, fysik osv.

Klik her for at se hvor og hvornår filmforløbet foregår.

Hvert enkelt kulturforløb er udviklet, så de understøtter læringsmål inden for et eller flere fag. Filmforløbet er udviklet til 7.klasse og har som læringsmål, at eleverne:

  • får redskaber til at skabe kreative produkter med udgangspunkt i dokumentarfilmen.
  • prøver kræfter med filmproduktion som kreativ formidlingsform.
  • eksperimenterer med at finde frem til deres eget personlige filmiske udtryk.
  • visualiserer deres egen personlige tolkning af verden. 

Læringsmålene er udledt af forenklede fælles mål efter 9. klasse for faget dansk. 
Se faktaboks med link. 

Klik her og se læringsmaterialet til filmforløbet