En erhvervet hjerneskade er en skade på hjernen, som ikke er medfødt. De hyppigste årsager til hjerneskader er blodprop og hjerneblødning (apopleksi) eller slag mod hovedet (traumatisk skade) f.eks. i forbindelse med trafikulykke, vold eller ved fald.
Følgerne kan være større eller mindre og kan ramme vidt forskellige funktioner i hjernen og kan deles op i synlige og usynlige skader:
Synlige skader er f.eks.:
Usynlige skader er f.eks.:
- træthed
- hukommelsesproblemer
- nedsat koncentration
- problemer med at planlægge og strukturere hverdagen.
Disse usynlige skader er ofte dem, der giver de største vanskeligheder i dagligdagen. De kan også medvirke til, at det kan være svært at indgå og bevare kontakten i sociale sammenhænge.
Mange gange opdages de usynlige skader først senere i et sygdomsforløb, når du igen bliver udsat for nogle af de ting i hverdagen, du tidligere tog for givet at kunne udføre.