En ældre- og handicapegnet bolig er en bolig, der er særlig indrettet. Boligen er fx indrettet uden dørtrin og med skydedøre, så du let kan bevæge dig rundt i den. Herudover er adgangen til boligen indrettet, så det er let for dig at komme til og fra boligen.
I Lejre Kommune har vi 155 ældre- og handicapegnede boliger fordelt i hele kommunen, hvoraf de 7 boliger er på 3 værelser. Det er lejeboliger, som administreres af forskellige boligselskaber (Dansk almennyttig boligselskab, Boligkontoret Danmark, Boligselskabet Sjælland).
