Helbredstillæg til briller

Hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist med pension tilkendt før 1. januar 2003, kan du søge udvidet helbredstillæg til briller.

Du skal søge om tilskud til briller. Det vigtigste du skal have parat inden du ansøger, er husstandens formueoplysninger.

  • Din personlige tillægsprocent skal være mellem 1 og 100 (se bagsiden af din pensionsmeddelelse)
  • Den likvide formue i husstanden må ikke overstige 86.000 kr. (2018)
  • Borgerservice skal godkende, at udgiften er nødvendig inden du bestiller tandprotesen

Borgerservice skal have en ansøgning fra dig, og et prisoverslag fra din optiker hvor det fremgår, hvilken styrke briller du har behov for. Kommunen har indgået prisaftale med Dansk erhvervs optik. Du kan selv bestemme, hvor du vil købe dine briller, men tilskuddet gives ud fra de priser vi har i prisaftalen.

Se her hvem der er med i prisaftalen

Tillæggets størrelse afhænger af din personlige tillægsprocent, og kan højst udgøre 85% af taksterne i prisaftalen. Du betaler selv merudgiften, hvis du vælger en dyrere løsning end prisaftalens takster. Hvis du er medlem af Sygeforsikringen danmark, beregnes tillægget efter tilskuddet fra Sygeforsikringen danmark er fratrukket.

Søg inden du bestiller

Der kan ikke ydes udvidet helbredstillæg med tilbagevirkende kraft. Husk at søge inden du bestiller dine briller. Du skal afvente en skriftlig godkendelse fra Borgerservice inden du køber brillerne.

Søg her:

Betaler du selv hele regningen, skal du benytte nedenstående selvbetjeningsløsning for at få refunderet dit helbredstillæg. Helbredstillægget vil blive indsat på din NemKonto.

For råd og vejledning kan du kontakte Borgerservice ved at skrive en mail til helbredstillaeg@lejre.dk eller ringe på tlf. 46 46 46 46.