Offentlig begravelse

Når en borger ikke efterlader sig familie eller omgangskreds får Lejre Kommune henvendelse fra politiet, plejehjem eller andre myndighedspersoner forudsat, at afdøde ikke har nogen pårørende.

Læs mere om begravelseshjælp og udfyldning af ansøgning på borger.dk

Offentlig begravelse

Luk alle
Åben alle

Hvornår kan der være tale om en offentlig begravelse

Når en borger ikke efterlader sig familie eller pårørende, der vil varetage begravelsen, kan der være tale om en offentlig begravelse.

Lejre Kommune vil typisk få en henvendelse fra politiet, plejehjem eller anden myndighedsperson, hvis der ikke er nogen familie eller pårørende. Du kan også som familiemedlem eller pårørende henvende dig til Lejre Kommune, hvis du ikke selv vil stå for begravelsen.

Pårørende som vælger at lade Lejre Kommune overtage forpligtelsen, skal være opmærksom på:

  • Ved en offentlig begravelse bliver alt vedrørende bisættelsen/begravelsen varetaget af Lejre Kommune. Det vil sige, at du som pårørende afskriver dig mulighed for indflydelse

Hvad indeholder en offentlig begravelse

  • Afhentning af afdøde på sygehus eller dødssted
  • Kiste, opredning, ilægning (bisættelse)
  • En enkel buket
  • Højtidelighed i kirke eller kapel - hvis borger var medlem af folkekirken deltager en præst
  • Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, sker der ingen højtidelighed
  • Rustvognkørsel
  • Udgifter til kremering
  • Urnenedsættelse og vedligeholdelse i anonym fællesplæne i det sogn, hvor afdøde boede.
  • I nogle tilfælde vil Lejre Kommune stå for tømning af afdødes bo

Afdødes egne ønsker

Lejre Kommune er forpligtiget til at følge afdødes ønsker i forhold til et eventuelt ønske om enten kiste begravelse eller kremering og urnenedsættelse. Det er dog en betingelse, at afdødes ønsker er nedskrevet i et testamente, som kan fremsøges i skifteretten.