Har du problemer med at bruge NemID i selvbetjeningsløsninger på vores hjemmeside, på skat.dk eller andre offentlige tjenester, så kan det skyldes, at dit NemID mangler en digital offentlig signatur.
Du kan tjekke, om din NemID har en digital offentlig signatur ved at gøre følgende:
•Besøg NemIDs hjemmeside nemid.nu.
•Klik på ”Bestil NemID til private” (også selvom du allerede har en NemID).
•Klik på ”Bestil med kørekort eller pas” og udfyld herefter felterne, bl.a. dit pas- eller kørekortnummer.
•Acceptér bestillingen ved at trykke ”Næste/Ok”.
•Hvis du IKKE havde digital offentlig signatur i forvejen, vil du nu blive spurgt, om du vil tilknytte bestillingen til eksisterende NemID? Det skal du acceptere.
Hvis problemet skyldtes, at du manglede digital offentlig signatur, vil din NemID nu også virke til de offentlige tjenester. Du kan teste det ved fx at logge på din digitale post. Hvis du i forvejen havde digital offentlig signatur tilknyttet din NemID, vil du få denne besked: ”Du har allerede NemID”.
Hent hjælp i Borgerservice
Hvis din NemID stadig ikke virker til de offentlige tjenester, kan du søge hjælp på NemID’s hjemmeside, eller du kan få hjælp i Borgerservice i Holte.
På NemIDs hjemmeside skal du benytte linket ”Bestil NemID til andre sider”.
Nemid.nu