Nævninge og domsmænd

Nævninge og domsmænd kaldes lægdommere. De hjælper rettens juridiske dommere med at dømme i visse straffesager.

Domsmænd og nævninge er den samme gruppe personer. Om man er domsmand eller nævning afhænger af, hvilken type straffesag der er tale om.

Lægdommere udtages for 4 år ad gangen – og næste periode løber fra 1. januar 2024 til 31. december 2027. 
Ansøgningsfristen for at søge om at komme på Lejre Kommunes grundliste til næste periode er udløbet.

 

Luk alle
Åben alle

Hvem kan blive lægdommer?

Det er almindelige borgere, som kan blive nævninge og domsmænd. For at komme i betragtning kræver det, at du:

  • ikke har været straffet for alvorlig lovovertrædelse
  • ikke fylder 80 år i peroden 1. januar 2024 - 31. december 2027.
  • ikke har helbredsproblemer som forhindrer dig i arbejde som lægdommer. Fx skal du kunne se og høre godt nok
  • har valgret til Folketinget
  • bor i Lejre Kommune. 

Følgende er udelukket fra at blive lægdommer:

  • Ministre
  • Ansatte i ministeriers departementer og ansatte i chefstillinger i departementernes underordnede myndigheder
  • Ansatte ved domstolene og i politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen, fængselsbetjente og andre myndigheder på Justitsministeriets område
  • Advokater og advokatfuldmægtige
  • Præster i folkekirken og andre trossamfund

Hvordan bliver man valgt?

For at komme i betragtning skal du søge om at komme på en såkaldt grundliste.

Det er Grundlisteudvalget, der vælger borgere til grundlisten, som sendes til Østre Landsret. Alle kan søge om optagelse på grundlisten, men man kan ikke være sikker på at komme på grundlisten.

Der er ingen garanti for, at du kommer på grundlisten, selvom du lever op til alle kravene. Det afhænger bl.a. af, hvor mange borgere i Lejre Kommune, der ønsker at blive optaget på listen. Grundlisten skal indeholde 1 person pr. 300 indbyggere i kommunen. I Lejre Kommune skal grundlisten bestå af ca. 96 personer.

Et alsidigt udsnit
Grundlisteudvalget sørger for, at dem der kommer på listen udgør et alsidigt udsnit af befolkningen. Udvalget skal også sikre, at grundlisten repræsenterer forskellige aldersklasser, mænd og kvinder, og den etniske minoritet, der svarer til deres andel af befolkningen.

Nævninge og domsmænd bliver valgt for 4 år ad gangen. Det sker ved lodtrækning i Østre Landsret fra grundlisten.

Nuværende medlemmer af grundlisten skal søge om optagelse igen, hvis de forsat ønsker at være på grundlisten.

Hvis du kommer på grundlisten

Hvis du kommer på grundlisten, betyder det ikke, at du bliver udpeget som lægdommer.

Østre Landsret trækker lod blandt alle medlemmer på grundlisten, og ca. halvdelen bliver udvalgt og deltager som lægdommer.

Du kan forvente at bruge cirka 4 dage om året. Dog kan du blive indkaldt som lægdommer i en større sag, som kan strække sig over flere retsdage.

Det er et borgerligt ombud at være lægdommer, og det vil sige, at du har pligt til at være lægdommer i hele perioden.

  • Som lægdommer får du 1.100 kroner pr. dag og 120 kroner for hver nat, du er væk hjemmefra
  • Du får udgifter til transport dækket, hvis du skal rejse mere end tre kilometer
  • Du skal betale skat af pengene for arbejdet

Du kan læse mere om det at være nævning eller domsmand på domstolens hjemmeside www.domstol.dk

Hvem sidder i Grundlisteudvalget?

Grundlisteudvalget består af fem personer, som er udpeget af Kommunalbestyrelsen.

Medlemmerne af Grundlisteudvalget er:

Morten Kronholm (V)
Thomas Bording (D)
Ole Meibom (C)
Ole Bjørn Hansen (B)
Christian Plank (F)

Vilkår og databehandlings erklæring for indsendelse af ansøgning til grundliste