Politikker

Her kan du se kommunens tværgående politikker og politikker inden for de enkelte områder. Politikkerne er vedtaget i kommunalbestyrelsen.

Luk alle
Åben alle

Beskæftigelsespolitik

Med en flerårig beskæftigelsespolitik har Lejre Kommune fået et langsigtet perspektiv, for det lokale arbejde på beskæftigelsesområdet.

Beskæftigelsespolitikken bygger på gensidig tillid mellem borgere, medarbejdere, lokale ledere og politikere, og den beskriver visionen for beskæftigelsesområdet i Lejre Kommune, hvordan der arbejdes henimod visionen samt ambitionerne for det konkrete møde mellem jobcenter, borgere og virksomheder.

Se Beskæftigelsespolitikken her. 

 

Børn-og ungepolitik

Læs Lejre Kommunes Børne- og ungepolitik 2007

Lejre kommunes gældende Børne- og Ungepolitik er fra 2007. En ny politik er på vej.  

Tidslinje (med forbehold for ændringer): 
 
Efterår 2023: Indhentning af ideer og inputs fra daginstitutioner og skoler, fra børn, forældre og medarbejdere. 

2024:  
Januar - april: 1. udkast til ny Børne- og Ungepolitik skrives af Udvalget for Børn & Ungdom. 
Februar - marts: 1. udkast af politik er i høring på dialogportalen Citizen Lab. 
Maj – juni: Kommunalbestyrelsen sender det færdige forslag til politik i høring. 
August: Ny politik forventes vedtaget. 

Digitaliseringspolitik

Med digitaliseringspolitikken sætter Lejre Kommune digitalisering højt på såvel den politiske som administrative dagsordenen de kommende år.

Læs Lejre Kommunes Digitaliseringspolitik her

Erhvervspolitik

Erhvervspolitikken beskriver de unikke erhvervsmæssige kvaliteter, som erhvervslivet og kommunen ”står på”, og som skal styrkes de kommende år. Politikken skal omsættes i en brandingindsats, der sætter spot på den mangfoldighed og høje kvalitet, som kendetegner erhvervslivet i Lejre Kommune, og på fordelene ved - som erhvervsdrivende - at være en del af Vores Sted.

Politikken går hånd i hånd med målbare succeskriterier, for hvilke resultater erhvervsindsatsen og partnerskabet mellem erhvervsliv og kommune skal måles på inden for en given årrække, startende med perioden 2021-24. Succeskriterierne skal omsættes i årlige handleplaner. Det er Kommunalbestyrelsens ambition, at politikken skal udmøntes i et tæt samarbejde mellem virksomhederne, som skaber værditilvæksten og udviklingen af erhvervslivet, og kommunen, der skaber rammevilkårene

Læs Lejre Kommunes Erhvervspolitik

Læs succeskriterierne for Erhvervspolitikken

Handicappolitik

Handicappolitikken indeholder Kommunalbestyrelsens målsætninger for den kommunale indsats og en prioritering af fokusområder for indsatsen. Politikken omsættes til handlinger i de enkelte fagudvalg og sektorer i kommunens organisation.

Læs Lejre Kommunes Handicappolitik (webtilgængelig)

Velkomstpolitik

Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune vil med denne Velkomstpolitik sætte fokus på måden vi byder nye udenlandske borgere velkommen på. En ordentlig velkomst er af afgørende betydning for om en nytilflytter føler sig velkommen og om man som ny borger i Lejre Kommune føler sig inviteret med i fællesskabet.

Læs Lejre Kommunes Velkomstpolitik

Madpolitik

Når det gælder fødevarer, kan Lejre Kommune noget særligt! Vores del af Danmark har været et frodigt, alsidigt spisekammer helt fra forhistorisk tid og mad og fødevareproduktion sætter stadig sit tydelige præg i landskaberne, i borgernes interesser og i erhvervslivet.

Læs Lejre Kommunes Madpolitik

Mastepolitik

Formålet med mastepolitikken er at synliggøre principperne for opsætning af master og antenner overfor borgere, lodsejere og teleoperatører, ligesom mastepolitikken skal fungere som et redskab for sagsbehandling
i forbindelse med behandling af ansøgninger.

Læs Lejre Kommunes Mastepolitik

Idræts- og bevægelsespolitik

Med denne idræts- og bevægelsespolitik sætter vi skub på realiseringen af et aktivt liv i Lejre Kommune.

Fritidslivet er noget af det mest værdifulde, vi har, og muligheden for at være aktiv i sunde, kreative fællesskaber eller på egen hånd skal være til stede for alle borgere i vores kommune. 

Vil du læse om handleplanerne for idrætspolitikken kan du gøre det her.

Læs Lejre Kommunes idrætspolitik

Indkøbspolitik

Indkøbspolitikken har fem fokusområder: Dialog, partnerskaber og innovation, miljømæssig bæredygtighed, social bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed, og endelig e-handel og digitalisering.

De fem parametre skal sikre, at al indkøb bygger på en balanceret vurdering af formålet med indkøbet, indsigt i markedet gennem dialog med mulige leverandører og en afvejning af de miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn.

Samtidig er det et erklæret mål med politikken at understøtte udviklingen af små og mellemstore virksomheder, som udgør grundstammen i erhvervslivet – både nationalt og i Lejre Kommune. Det sker ved at benytte flere leverandører, når det er hensigtsmæssigt og stille krav, der er tilpasset aktørernes størrelse på det aktuelle marked. Og ved at fortsætte med kravet om, at garantistillelse først stilles ved udbud over 1 mio. kr.

Læs Lejre Kommunes Indkøbspolitik

Rygepolitik

Lejre Kommune skal– som arbejdsplads for mere end 2000 ansatte og som formidler af kultur- og fritidsaktiviteter til børn, unge og voksne - gå foran for at opnå Røgfri Fremtids ambition: At ingen børn og unge under 18 år, og færre end 5 % af den voksne befolkning ryger i 2030!

Derfor fastlægger rygepolitikken nogle strammere regler end tidligere for rygning

Læs Rygepolitikken her.

Skolevision

Vi skal lære vores børn og unge at turde satse, deltage og bidrage. Lære
dem at turde stille spørgsmål for at blive klogere. At turde tænke ud af
boksen, selv om man kan fejle. At turde gå mod strømmen.

Det kræver, at vi skaber stærke fællesskaber, som skaber plads til alle
og rum til at udfolde sig, og at de har et solidt, fagligt fundament at stå
på.

Det gør folkeskolen til et af de vigtigste steder i Lejre Kommune.

Læs Lejre Kommunes Skolevision

Værdighedspolitik

Værdighedspolitikken er blevet til i samspil med borgere og medarbejdere i ældreplejen, og er pejlemærke for samarbejdet mellem borgere, ældre- og handicapforeninger, ledere og medarbejdere.

Læs Lejre Kommunes Værdighedspolitik

Veteranpolitik

Veteranpolitikken er udformet i et samarbejde mellem Udvalget for Job, arbejdsmarked og Integration, foreningen bag Veterancafe Lejre og medarbejdere på tværs af Lejre kommune.

Et centralt element i politikken er beskrivelsen af veterankoordinatorfunktionen, der skal styrke koordination og sikre en helhedsorienteret indsats til veteraner og pårørende.

Lejre Kommunes veteranstrategi retter sig mod alle veteraner og deres pårørende. Veteranstrategien skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker og strategier.

Læs Lejre Kommunes Veteranpolitik (pdf)