Har du brug for en ældrebolig, handicapegnet bolig, eller en plejebolig?

En ældrebolig og handicapegnet bolig er et tilbud til dig, som vi ikke har mulighed for at hjælpe i din nuværende bolig, og hvor boligen ikke kan indrettes hensigtsmæssigt.

En plejebolig er et tilbud til dig, der har behov for omfattende pleje og omsorg. Samtidig er det et tilbud til dig, der ikke på forsvarlig vis kan blive i nuværende hjem.

Luk alle
Åben alle

Ældre- og handicapegnede boliger Læs mere

En ældre- og handicapegnet bolig er en bolig, der er særlig indrettet. Boligen er fx indrettet uden dørtrin og med skydedøre, så du let kan bevæge dig rundt i den. Herudover er adgangen til boligen indrettet, så det er let for dig at komme til og fra boligen.

Plejeboliger Læs mere

I en plejebolig er der tilknyttet personale, som befinder sig i umiddelbar nærhed af boligen hele døgnet. Du kan søge om en plejebolig her. 

Ønsker du bolig i en anden kommune?

Der er frit valg over kommunegrænser.

Hvis du vælger en bolig i en anden kommune, skal betingelserne for anvisning af boligen være opfyldt både i din bopælskommune og i den kommune, du gerne vil flytte til.

En kommunalbestyrelse har ret til i særlige tilfælde at beslutte, at borgere fra andre kommuner ikke midlertidigt kan komme på venteliste af hensyn til forpligtelsen til at sikre boliger til kommunens egne borgere.

Du har krav på at blive optaget på venteliste, når du ønsker at flytte til en anden kommune af en række nærmere fastsatte grunde.