Træning i varmtvandsbassin

 

Ergo- og fysioterapeuterne i Lejre Kommune kan tilbyde dig genoptræning i varmtvandsbassin, hvis du er henvist efter Sundhedslovens § 140 eller Servicelovens §86.

Du kan modtage træning i varmtvandsbassin, hvis du befinder dig i en situation, hvor målet med din genoptræning ikke kan opnås via træning i træningscenter, i eget hjem eller i nærmiljøet.

Det vil sige, at du udelukkende kan modtage træning i varmtvandsbassin, hvis din ergo- eller fysioterapeut vurderer, at du ikke kan opnå dine mål med genoptræningen på anden vis.

Træning i varmtvandsbassin foregår så vidt muligt på hold.

Se endvidere Lejre Kommunes pjece til borgere, der visiteres til varmtvandsbassin th. her på siden.

 

Sundhedsloven §140, Vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning.  

Serviceloven §86, Vederlagsfri genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelser forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.