Hjerte rehabilitering

Har du en kronisk hjertesygdom kan du deltage i et hjerterehabiliteringsforløb

Rehabilitering betyder egentlig ”igen duelig””, hvis man oversætter det direkte fra latin. I denne sammenhæng betyder det at genvinde og bibeholde den bedst mulige livskvalitet og forudsætningerne for at have en god hverdag.

Formålet med tilbuddet er:
- At du får en viden om og forståelse for din hjertesygdom
- At du får inspiration og støtte til at leve bedst muligt med din sygdom
- At du forebygger forværring af din sygdom
- At du får mulighed for at møde andre med samme sygdom

Forløbet kan blandt andet indeholde:
- Træning på hold 2 gange om ugen i op til 10 uger (både inde og i naturen)
- Gruppesamtaler med sygeplejersker om livet med en hjertesygdom, medicin og bivirkninger, kost og sex og samliv.
- Gruppesamtaler med ergoterapeut om at få hverdagen til at fungere med en kronisk sygdom og om hvordan du kan sætte dig mål for livsstilsændringer
- Kostvejledning både individuelt og i grupper
- Hjælp til rygestop
- Erfaringsudveksling med andre i samme eller lignende situation

Du kan deltage hvis:
- Du af en læge har fået stillet diagnosen stabil iskæmisk hjertesygdom, hjerteklapsygdom, atrieflimmer eller hjerteinsufficiens
- Du er indstillet på at ændre dine vaner og din livsstil.

Det er gratis at deltage. Du skal tale og forstå dansk og du skal selv sørge for kørsel

Tid og sted:
Hjerterehabilitering foregår på hverdage i dagtimerne på et af Lejre Kommunes tre træningscentre. 

Tilmelding:
Du skal have en henvisning fra din egen læge eller den hospitalsafdeling, du er tilknyttet. Når vi har modtaget din henvisning kontakter forløbskoordinatoren dig pr. telefon eller brev. I finder en dato for en afklarende samtale. Sammen tilrettelægger dit forløb ud fra dine behov.

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte:
Anne Marie Andersen,
Fysioterapeut og Forløbskoordinator
Telefon: 30 78 82 88
E-mail: aman@lejre.dk

Tak for din tilmelding.

Du vil nu modtage en email med et link til at bekræfte din tilmelding. Herefter abonnerer du på denne side og vil modtage en e-mail hvis der sker ændringer i indholdet.


* E-mailen du indtastede, abonnerer allerede på denne siden.


* Der skete en fejl og du blev ikke oprettet. Prøv igen senere.