Plejecentrene i Lejre Kommune

Vi tilbyder plejecenterlejligheder, hvor du får en oplevelse af at være i egen bolig med privathed, nærhed og det individuelle - kombineret med plejecenterets tryghed. Et såkaldt leve - bomiljø. Selvbestemmelse og indflydelse på hverdagen er centrale værdier.

Ammershøjparken
Plejecentret Bøgebakken
Hvalsø Ældrecenter

Lejre Kommune råder over forskellige plejeboliger. Boliger til borgere med almene plejebehov samt boliger til borgere med demenssygdomme og andre særlige behov.

En plejebolig er principielt en ældre- og handicapbolig, men adskiller sig ved at der er tilknyttet personale, som befinder sig i umiddelbar nærhed af boligen. I plejeboligen ydes der ud over personlig og praktisk hjælp i hverdagen, også hjælp til opretholdelse af et fællesskab og naboskab mellem beboerne. Personalet laver maden, men beboerne er meget velkomne til at deltage i det omfang de formår.

En plejebolig er således ikke en institution, men en bolig under lejeloven, med den råderet over boligen, som er indeholdt i lejeloven. Der er mulighed for boligydelse / støtte og der betales, som ved andre alment støttede boliger, indskud ved indflytningen. 

Links til undersider