Forløbsprogrammer

Formålet med forløbsprogrammer er at sikre dig som borger flere gode og sunde leveår med en kronisk sygdom.

Forløbsplaner stiller krav til alle sundhedsvæsenets aktører om at tilbyde en behandling, rettet mod dig som patient samt forebyggelse og anden opfølgning af høj kvalitet til umiddelbart efter diagnosticering.

Derudover tager forløbsplaner afsæt i dine behov, herunder graden af din sygdom samt dine ressourcer og hverdag således, at du tilbydes et individuelt tilpasset indsats.

Det er de sundhedsprofessionelle i almen praksis, på sygehus, i speciallægepraksis og i kommunale patientrettede forebyggelsestilbud, der sammen med dig, skal anvende de enkelte forløbsplaner så du som borger oplever en sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. 
Sammenhæng i indsatsen skaber overblik, tryghed, tilfredshed og en bedre oplevelse af forløbet for borgere og pårørende samt bidrager til, at flere borgere med rygproblemer bliver i stand til at klare sig selv og få mulighed for at komme i job og uddannelse.

Rammen for implementeringen af forløbsprogrammer

Denne side beskriver kort, hvad forløbsprogrammer er, samt rammer for forløbsprogrammerne praktisering.

Del I - som har fokus på ramme for og implementering af forløbsprogrammer. 
Implementering af forløbsprogrammer for kronisk syge, Hospitaler, kommuner og de praktiserende læger i region Hovedstaden, april 2016.

Udviklingsgruppen vedrørende patientrettet forebyggelse har udarbejdet den pjece du kan hente i linket herover. Den skal fungerer til støtte for implementeringen af forløbsprogrammerne for kronisk sygdom i kommuner og almen praksis og på hospitaler.
Kommuner og almen praksis og hospitaler i Region Hovedstaden har udarbejdet forløbsprogrammer for KOL, type 2 diabetes og demens.
Sundhedskoordinationsudvalget anbefaler, at forløbsprogrammerne implementeres.
I sundhedsaftalerne for hver enkelt kommune er det aftalt, hvornår kommunen er klar til at implementere det enkelte forløbsprogram. Pjecen beskriver kort, hvad forløbsprogrammer er, samt rammer for implementering af forløbsprogrammerne

Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme

Forløbsprogrammer for kronisk syge borgere, et værktøj til planlægning af indsatsen for borgere med kronisk sygdom i regionalt og kommunalt regi.

I dette forløbsprogram er der fokus på definitioner, baggrunden for og overvejelser om udarbejdelse af forløbsprogrammer for kroniske sygdomme.
Forløbsprogrammer for kronisk sygdom, Sundhedsstyrelsen 2017

Organisering af indsatsen til den kronisk syge borger

Dette forløbsprogram handler om organisering af indsatsen til den kronisk syge borger. Med fokus på, hvordan tilrettelæggelse af forløbet påvirker pleje af borgeren lige fra første kontakt med sundhedsvæsenet, til udredning og konstatering af diagnose.
Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund, Sundhedsstyrelsen 2005.

Rehabiliterende og palliativ indsats af kræftpatienter

Flere overlever en kræftsygdom og flere lever længere tid med en kræftsygdom end tidligere. Derfor er stort behov for at sikre, at mennesker, der har eller har haft kræft bliver hjulpet og støttet.

Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft - del af samlet forløbsprogram for kræft, Sundhedsstyrelsen 2012.

Dette forløbsprogram beskriver den faglige indsats i behovet for en rehabiliterende og palliativ indsats for kræftpatienter.

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer på kræftområdet

http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/patient-i-region-sjaelland/sundhedsaftalen/genoptraening_og_rehabilitering/sider/2.1.2.-rehabilitering-og-palliation-ifm-kr%C3%A6ft.aspx

 

Rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade

Forløbsprogrammet for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade omfatter alle personer på 18 år og derover med et rehabiliteringsbehov grundet en akut opstået hjerneskade.

Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade, Sundhedsstyrelsen 2011
Dette forløbsprogram har fokus at beskrive en samlet indsats - lige fra hjerneskaden opstår, til rehabiliteringsforløbet afsluttes, og til du som borger har opnået den bedst mulige funktionsevne.

Når hjernen kommer til skade
Vidste du at hvis du slår hovedet, kan du opleve at du ikke længere kan smage forskel på ingefær og jordbær, at det du siger, lyder rigtigt for dig, men er volapyk for andre, eller at du ikke vil kendes ved halvdelen af din krop? De færreste af os kender omfanget af en hjerneskade før den rammer os selv eller vores nærmeste.
Over 120.000 mennesker i Danmark lever med en hjerneskade. 

Erhvervet hjerneskade skyldes oftest:

  • fald eller slag mod hovedet
  • blødning eller blodprop i hjernen
  • iltmangel
  • forgiftning
  • svulst
  • infektion eller betændelse i hjernen

Børn og unge med erhvervet hjerneskade

Børn og unge med en erhvervet hjerneskade har oftest omfattende følger af hjerneskaden, som kan have stor indflydelse på deres liv og hverdag.

Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade, Sundhedsstyrelsen 2011.

Hensigten med forløbsprogrammet for børn og unge er, at regioner og kommuner i samarbejde anvender, kokretiserer og tilpasser forløbsprgrammet i deres lokale tilrettelæggelse af hjerneskaderehabiliteringen.
Sundhedsstyrelsen forventer, at forløbsprogrammet vil bidrage til at styrke indsatsen og øge kvaliteten i rehabiliteringen af børn og unge med erhvervet hjerneskade.

 

Forløbsprogram for type 2 diabetes

Dette forløbsprogram beskriver den samlede indsats for borgere med type 2 Diabetes Mellitus (T2DM) på sygehuse, i kommuner og i almen praksis i Region Sjælland.

T2DM er en kronisk sygdom, som udgør en af de største sundhedsmæssige udfordringer for det danske sundhedsvæsen. Ifølge Sundhedsstyrelsens oplysninger er der i Danmark ca. 300.000 borgere med diagnosticeret T2DM, og ca. 150.000 borgere har T2DM uden at vide det.
T2DM er en progressiv kronisk sygdom, hvis tidlige stadier er uden nævneværdige symptomer. Tidlig igangsættelse af behandling forbedrer prognosen mange år frem i tiden, hvorfor tidlig opsporing blandt borgere, som i øvrigt føler sig raske, er væsentlig. Når T2DM er diagnosticeret, omfatter den sundhedsfaglige indsats farmakologisk behandling, screening for senkomplikationer samt kommunal rehabilitering, herunder patientuddannelse.

Forløbsprogrammer for Type 2 Diabets Millitus 2015-18

Guide til forløbesprogrammet for T2DM

Patienter med demens

Formålet med forløbesprogrammet er at sikre dig som borger med demens flere gode og sunde leveår.

Forløbsprogram for patienter med demens 
Forløbsprogram for patienter med demens 

Demens kan optræde hos voksne i alle aldre, men mange demenssygdomme optræder hyppigst hos ældre. Demens kan opstå som følge af en række forskellige hjernesygdomme og andre sygdomme med hjernepåvirkning. I dette forløbsprogram beskrives især de hjernesygdomme, hvor demens er symptomet og diagnosen af sygdommen. 

Demens i tal
I Danmark viser nøgletallet for demens området (2015):

  • Op imod 90.000 mennesker menes at have en demenssygdom
  • Mindst 1.500 personer under 65 år har en demenssygdom
  • Omtrent 15.000 nye tilfælde af demens konstateres hvert år
  • Op imod 300.000-400.000 danskere er nære pårørende til en person, der lider af en demenssygdom
  • Omkring 15% af personer med demens får en uspecifik demensdiagnose
  • Knap 20.000 borgere indløste medicin mod Alzheimers sygdom i 2012
  • De direkte omkostninger ved demens menes at andrage omkring 24 milliarder kr. om året

Prognosen for det samlede antal borgere med demens i Region Sjælland er:
2015: 14.355 borgere
2016: 16.244 borgere

KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom)

Ifølge Sundhedsstyrelsen er KOL en vedvarende tilstand borgeren befinder sig i. Ubehandlet vil den føre til dårligere livskvalitet og/eller tidligere død.

Jo tidligere sygdommen opspores jo større muligheder er der for at bedre prognosen og forebygge forværring. Sygdommen har blivende følger.
Der er behov for langvarig behandling eller pleje og rehabilitering. 

Kronisk obstruktiv lungesygdom 2017

KOL
KOL programmet er revideret i 2016. Programmet er gældende fra 1.1.2017. Hent programmet ovenfor. 

Fokus er på inddragelse af patientens egne ressourcer, en fælles forståelse for opgavefordelingen, koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter. 
Formålet er, at sikre en fælles standard for behandling, kontrol og rehabilitering, herunder patientrettet forebyggelse, af patienter med KOL i Region Sjælland tilpasset ændringer i de kliniske retningslinjer, best practice og udvikling på området generelt.



Rygproblemer

Formålet med forløbsprogrammer er at sikre dig som borger flere gode og sunde leveår med rygsmerter.

Forløbsprogram for borgere med rygproblemer

Dette forløbsprogram skal derfor i sin udformning og tilbud, sikre en bred og sammenhængende indsats for hele rygområdet, således inkluderes såvel de akut opståede problemstillinger (ca. 90%) som den lille tilbageværende gruppe (ca. 10%) der over tid udvikler komplekse kroniske rygproblemer. Nakkerygproblemer er i den udstrækning, det er relevant, også omfattet af dette program.

Rygsmerter er et meget udbredt fænomen, som de fleste danskere vil opleve i deres levetid.
Smerterne kan stamme fra mange strukturer i ryggen og har oftest flere årsager. Når en præcis diagnose kan stilles, forklarer den endvidere ikke altid forløbet af tilstanden hos den enkelte.
I dag opfattes smerter i ryg og lænd derfor i et biopsykosocialt perspektiv, hvor smerten skal ses i sammenhæng med personens reaktion på smerten og evne til at håndtere den, samt i omgivelsernes – herunder arbejdspladsens og sundhedsvæsenets – evne til at tilpasse sig den enkeltes behov for modificeringer i hverdagen; støtte, rådgivning og behandling. Har man først haft en episode af rygsmerter, vil de fleste opleve tilbagevendende smerter afbrudt af kortere eller længere smertefrie intervaller. Således har over 75 % af patienter med nye episoder af rygsmerter oplevet tidligere episoder. Samtidig har personer med rygsmerter også ofte smerter i andre dele af bevægeapparatet.
Rygsmerter kan således opfattes som en kronisk recidiverende tilstand, hvilket forklarer den høje forekomst og de store afledte konsekvenser.