"Tag med på en rejse fra Jorden til Månen"

Mandag den 28. Oktober kl. 16.30.-19.30 Kultursalen Skolevej 12, 4330 Hvalsø

Kom og oplev et anderledes foredrag og en bevægende teaterfortælling om demens, formidlet af Vibeke Drevsen Bach; Energy2work.dk, der vender den kendte demensforståelse på hovedet.

”Kan man blomstre med demens?
Tag med på en rejse fra Jorden til Månen”

Hvad sker der, hvis vi taler om demens som et nyt livskapitel og en fortsættelse af livsrejsen? En rejse, der leder de hovedrejsende til fjernere og ukendte himmelstrøg; fra Jorden til Månen på radikalt ændrede rejsebetingelser. En rejse, hvor man fortsat kan ”blomstre”, når de ”medrejsende” forstår det de skal forstå og kan det, som dé skal kunne!

Det gør demens- og formidlingskyndige Vibeke Drevsen Bach, der har udviklet en stærk metafor samt en enestående og original fortælling, der spiller på mange strenge og males frem på deltagernes ”indre skærm” i løbet af de timer vi er samlede.

Med Vibeke selv som ”hovedperson” i fortællingen, kommer vi langt ind i en ukendt verden, hvor vi for en ny fornemmelse af, hvad det vil sige at leve livet på rejse til Månen, og hvad det kalder på af omverdenen.
Vibeke er ekspert i at formidle komplekst stof på så enkel, indlevende, let og opløftende vis, at man tænker: Hvorfor har jeg ikke se ”det” før? Det er jo indlysende!

Kom og mød Vibeke, som har noget på hjertet til alles bedste! Oplev hvordan ét menneskes nærvær kan gå lige i hjertet, få hårene til at rejse sig og vække det håb, vi har, så stort brug for. Vibeke er ekspert i at vise veje til menneskelig blomstring, når alt håb synes ude.

Vi glæder os til at rejse med til månen sammen med dig og andre i din kreds!

Glæd dig! Mange tusinde kan ikke tage helt fejl!

Tilmelding nødvendig efter først til Mølle princippet

Kontakt:

Demenskoordinator Trine Ehlers Andersen
Email: trea@lejre.dk tlf: 40 33 20 90

Demenskoordinator Kristine Bojsen- Møller
Email: krbm@lejre.dk tlf: 40 70 85 70