Invasive arter

En invasiv art er en plante- eller dyreart, der er blevet indført til et område, hvor den ikke er hjemmehørende og som den ikke selv kan sprede sig til. Der findes rigtig mange arter, som ikke er hjemmehørende, men for at en ikke-hjemmehørende art kategoriseres som en invasiv art, så skal den samtidig formere og sprede sig så aggressivt og effektivt, at den udgør en trussel mod det hjemmehørende dyre- og planteliv. En art betragtes kun som invasiv, hvis den har en negativ effekt på det hjemmehørende dyre- og planteliv (biodiversiteten eller den biologiske mangfoldighed).

I Danmark er der igennem tiden blevet indført mere end 2000 plantearter og 500 dyrearter og der kommer hele tiden nye arter til. Invasive planter er eksempelvis ofte bragt til landet som prydplanter eller landbrugsplanter og har efterfølgende spredt sig til naturen.

Danske eksempler på invasive plantearter er kæmpebjørneklo, japansk pileurt, kæmpe-pileurt, rød hestehov og bjergfyr.

Amerikansk mink, bisamrotte, vaskebjørn, amerikansk skarveand, nilgås, signalkrebs og iberisk skovsnegl ("dræbersnegl") er eksempler på invasive dyrearter i Danmark.

Lejre kommune har især problemer med disse invasive arter af planter:

• Kæmpebjørneklo
• Japansk pileurt og Kæmpe-pileurt
• Rød hestehov
• Canadisk gyldenris & sildig gyldenris
• Vild pastinak
• Rynket rose

I Danmark er det kun muligt at pålægge lodsejere at bekæmpe den invasive art kæmpebjørneklo, men af hensyn til naturen, bør du forsøge at begrænse de øvrige invasive arters udbredelse i naturen.

Kæmpebjørneklo er den eneste invasive planteart, som er omfattet af lovgivning i Danmark. Da Lejre kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelsen af kæmpebjørneklo, har alle borgere, som har kæmpebjørneklo på sin ejendom, pligt til at bekæmpe planten, så den ikke får mulighed for at sætte frø. 

Her kan du læse Lejre Kommunes Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2018 - 2028

Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum)hører under familien Apiaceae og er en skærmplante, der normalt bliver imellem 2-5 meter høj. Kæmpebjørneklo er en to- årig plante, der dog kan blive flerårig, hvis den ikke får mulighed for at blomstre.

Se hvordan du genkender en kæmpebjørneklo på Miljøstyrelsens hjemmeside

Hvorfor bekæmpe kæmpebjørneklo?
Ligesom andre invasive plantearter, udkonkurrer kæmpebjørneklo alle andre planter ved at den breder sig med voldsom hast og danner store bevoksninger, som udskygger de hjemmehørende arter og derved fjerner levestederne for mange insekter og smådyr.

Kæmpebjørneklo er også giftig og fremkalder brandsårsagtige skader, hvor plantesaften rammer huden og derefter bliver belyst af solen. Plantesaften kan give varig skade, men da det ikke svier at få saften på huden, skal man være særlig opmærksom og dække sin hud godt til , hvis man er i kontakt med kæmpebjørneklo.

For yderligere information om, hvad du skal gøre, hvis du kommer i kontakt med plantesaften, se Bispebjergs Hospitals Giftlinje

Hvordan bekæmper du bedst kæmpebjørneklo? 
Det er vores erfaring, at næsten alle borgere, som har kæmpebjørneklo på deres ejendom, foretager bekæmpelse. Det er rigtig godt!

Desværre er bekæmpelsen ikke altid effektiv. Det betyder, at planterne kommer igen år efter år efter år. Slåning af planter er nærliggende at foretage, da det virker som en nem metode, men det skal gøres adskillige gange hvert år, og alligevel dør planterne ikke nødvendigvis af det, så de kommer igen året efter.

Rodstikning/opgravning i april-maj er ubestridt den mest effektive bekæmpelsesmetode. Det gør du ved at tage en spade og skære toppen af roden af planten ca. 5-10 cm under jordoverfladen. Denne metode er mest overkommelig hvis det er en lille eller spredt bestand. Den kan også bruges som supplement på et areal, som bliver græsset eller slået, for at tage de planter som dyrene eller maskinen ikke kan nå.

På naturarealer og lignende områder er græsning en rigtig god metode, da dyrene elsker at spise kæmpe-bjørneklo, samtidig med at naturen bliver plejet. Men ligesom med slåning forsvinder planterne ikke, før der er gået mange år.

Skærmkapning kan være en god metode, især hvis du er kommet lidt sent i gang. Du skærer blomsten af umiddelbart under blomsterstanden, så har frøene ikke kræfter til at eftermodne på jorden. Er frøene begyndt at blive brune, skal de smides ud, afbrændes eller lignende. Kæmpebjørneklo, som har sat blomst dør efter blomstringen, så hvis du sørger for at ingen frø får lov til at spire har du tyndet kraftigt ud i bestanden. Sørg dog for at have god beskyttelses på, så du ikke får den giftige saft på dig.

Da er Lejre Kommune en økologisk kommune, vil vi ikke anbefale, at du sprøjter dine kæmpebjørneklo. Ønsker du alligevel at sprøjte, så husk, at hvis de står på naturarealer, så skal du have tilladelse til det. Det søger du om hos Center for Teknik & Miljø på e-mail ctm@lejre.dk.

For yderligere information om bekæmpelse af kæmpebjørneklo se Naturstyrelsens hjemmeside eller download HedeDanmarks letlæselige og gratis hæfte om praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Du finder disse oplysninger i Læs mere boksen til højre.  

Hvad sker der hvis du ikke bekæmper Kæmpebjørneklo?
Lejre Kommune fører tilsyn med bekæmpelsen af kæmpebjørneklo, for at sikre at planten ikke spreder sig yderligere. Hvis der ikke er foretaget bekæmpelse inden 1. august, vil grundejeren blive kontaktet enten pr. telefon eller med et varsel om påbud om bekæmpelse med en frist på 14 dage.

Er der fortsat ikke udført bekæmpelse udstedes et påbud om bekæmpelse. Hvis påbuddet ikke efterkommes, kan kommunen lade bekæmpelsen foretage for ejeren eller brugerens regning.

Har du set nye kæmpebjørneklo eller har du spørgsmål?

På kortet her kan du se, hvor vi ved, at der vokser kæmpebjørneklo

Vil du gerne anmelde en bestand af kæmpebjørneklo, kan du benytte Tip Lejre.

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at ringe til os. Vi kan kontaktes på mail ctm@lejre.dk eller telefon 4646 4646.

Hvorfor bekæmpe Japansk pileurt?
Japansk pileurt bør bekæmpes, da den er skadelig på flere måder. Som nævnt danner japansk pileurt tætte bestande, der skygger andre planter ihjel, ligesom mange dyr heller ikke trives på arealer med planten. Hvis japansk pileurt vokser langs vandløb, kan der komme problemer med erosion om vinteren, når der ikke er nogle planter til at beskytte brinkerne og holde på jorden.

Japansk pileurt breder sig meget hurtigt, da den ikke har nogle naturlige fjender herhjemme, og har et omfattende og dybt rodnet, som gør den meget svær at bekæmpe. Derudover kan bare én centimeter rodstængel føre til nye planter og planten er samtidig så stærk, at den kan vokse igennem asfalt, murværk og beton. De sidste to faktorer kan betyde, at "inficerede" byggegrunde er usælgelige.

Hvad kan du gøre?
Det er i Danmark ikke muligt at stille krav til borgere om, at de skal bekæmpe japansk pileurt. Vokser planten på din grund, anbefaler vi dog, at den bekæmpes. Noget af det bedste du kan gøre, er at forhindre japansk pileurt i at etablere sig, da den er næsten umulig at udrydde, når den først har etableret sig.

Bekæmpelsen kan gøres ved, at nyetablerede planter graves eller rykkes op - pga. plantens sejlivede natur skal det gøres i nogle år og det er vigtigt at sikre sig, at rester af rodnettet ikke er efterladt i jorden. Selv et meget lille stykke rod kan blive til en ny og besværlig plante. Man kan også bekæmpe japansk pileurt ved at overdække den med plastik, men det kan tage mere end 3 år.

Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside om bekæmpelse af japansk pileurt.