Kontakt
Kontakt Familierådgivningens vagttelefon på:
Tlf.: 4646 4646
Teamleder:
Anders Jørgen Thorup Poulsen
Tlf.: 2036 5180
Chilie Bøg Madsen
Tlf.: 9117 1998
Afdelingsleder:
Carina Bom
Tlf.: 2051 7291
Når du har forsøgt, at få hjælp og støtte i dit eget private netværk eller på barnets skole eller dagtilbud, så er familierådgivningens vagttelefon jeres indgang til os. Medarbejderen vil med barnets behov i centrum give jer råd og vejledning om, hvor og hvordan vi bedste muligt kan hjælpe jer videre (jf. servicelovens §11). Medarbejderen ved, hvor I kan få den bedste hjælp og deres fornemmeste opgave er, at alle børn fra 0-18 år, som bor i Lejre Kommune, får en hurtigt og effektiv hjælp. Vi har fokus på en tidlige og målrettet indsats, så problemerne ikke vokser sig store og vi sikrer børnenes trivsel, udvikling og læring.
Medarbejderen kan konkret hjælpe jer med følgende:
Hvis medarbejderen vurderer, at dit barn muligvis har brug for særlig støtte (jf. servicelovens §52 stk. 3), vil barnet blive tildelt en socialrådgiver enten fra Børn- og ungerådgivningens handicapteam eller børne- og ungeteam alt afhængig af, hvilke behov barnet har for særlig støtte.
Nedenfor kan du læse mere om, hvordan jeres sag forløber, dine rettigheder, klagemuligheder, underretning og tilbud.
En underretning er en besked til kommunen, om at du har kendskab til, at et barn/ung mistrives. Du kan sende en underretning digitalt og via brev, telefonopkald eller ved personligt fremmøde.
Er du i tvivl om, hvorvidt du bør underrette kommunen, kan du kontakte Børn- og ungerådgivningens Frontteam på tlf. 4646 4848. De kan give dig råd og vejledning og hjælpe dig med at vurdere situationen.
Familiehuset er et tilbud til familier, som har et barn i alderen 0-17 år, der har brug for hjælp til at håndtere de udfordringer familien møder, der har indflydelse på barnets trivsel.
Kommunen vil igangsætte en børnefaglig undersøgelse jf. serviceloven §50. Vi udarbejder en børnefaglig undersøgelse, hvis vi er bekymrede for jeres barn eller hvis I som forældre efterspørger særlig støtte. Undersøgelsens resultat vil give os et klart billede, af behovets omfang og i så fald hvilken hjælp, der vil imødekomme behovet.
Hvad er formålet med undersøgelsen
Formålet med den børnefaglige undersøgelse er, at afdække hvilke ressourcer og eventuelle udfordringer, der er hos jeres barn og i jeres familie. Dette med henblik på at vurdere, hvilket særligt behov for støtte jeres barn har og præcis hvilket tiltag, der kan hjælpe. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt som forholdene tillader og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.
En kvalificeret hjælp kræver samtykke
En af forudsætningerne for, at vi kan skabe et godt samarbejde og hjælpe jeres barn bedst muligt er, at vi kan vurdere behovet på et oplyst grundlag. Det kan vi bedst, hvis I giver os samtykke til at indhente oplysninger fra fx. skolen, dag- og fritidsbud, lægen og sundhedsplejersken. Vi har både brug for samtykke fra jer som forældre og fra den unge over 15 år (jf.Retssikkerhedsloven § 11). Hvis I ikke ønsker at give os samtykke hertil, vil vi blive nødt til at vurdere behovet på det foreliggende grundlag. Hvis vi vurderer at, der stadig er behov for gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, kan vi dog godt igangsætte denne uden jeres samtykke (jf. Retssikkerhedslovens § 11C).
Børnesamtale
Som led i den børnefaglige undersøgelse skal vi tale med barnet eller den unge. En børnesamtale kan dog undlades, men kun hvis barnet ikke er modent nok eller hvis vi vurderer sagens karakter i afgørende grad taler imod det. Kommunen kan godt tale med barnet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler for det (jf. servicelovens §50 stk. 3).
Handleplan
Inden vi træffer afgørelse, om der er behov for særlig støtte og i så fald hvilken, skal der udarbejdes en handleplan (jf. servicelovens §140). Handleplanen udarbejdes i samarbejde med barnet/den unge og familien. I handleplanen vil der blive defineret konkrete mål for den særlige støtte, som vil blive revurderet første gang efter tre måneder og efterfølgende efter seks måneder.
Som forældre til et barn eller ung med en funktionsnedsættelse har familien mulighed for at få vejledning og støtte fra kommunen, så I kan leve et så almindeligt liv som muligt.
I forhold til din retssikkerhed er der især tre love, der er aktuelle. Det er Lov om retssikkerhed og administration, Forvaltningsloven og Lov om offentlighed i forvaltningen.
Det kan være vanskeligt at gennemskue ens rettigheder, muligheder og forpligtelser indenfor det sociale system, da der ofte er tale om en kompliceret lovgivning. Nedenfor har vi forsøgt, at skitsere centrale rettigheder for din ret som forælderindehaver og som ung over 15 år.
Aktindsigt
Begrundelse
Bisidder
Notatpligt
Oplysningsprincippet
Partsrepræsentant
Parthøring
Tolk
Viden om underretning
Er du ikke forældremyndighedsindehaver?
Der kan være forskel på, hvilken hjælp og støtte, der gives til børn og unge under 18 år og så de ydelser, man kan få som voksen. Lejre Kommune har stor fokus på overgangen fra ung til voksen.
Har du en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse?
Når du bliver 16 år, vil din sagsbehandler indkalde dig og dine forældre til en samtale om din eventuelle overgang når du fylder 18 år.
Kan du ikke træffe beslutninger om personlige og økonomiske forhold på grund af din betydelige nedsatte funktionsevne, skal kommunen og/eller dine forældre sørge for, at dine interesser bliver varetaget eller finde en værge til dig.
Tilbud om efterværn
Efterværn er et tilbud til dig, der indtil det 18. år har haft en fast kontaktperson eller hvis du har været anbragt uden for hjemmet med eller uden samtykke umiddelbart inden du fylder 18 år.
Formålet med efterværn er at bidrage til, at du får en bedre overgang til en selvstændig voksentilværelse, og tilbydes, hvis det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til dit behov for støtte, og hvis du er indforstået hermed.
I forbindelse med opfølgning på din nuværende foranstaltning vil din sagsbehandler vurdere, om et efterværn vil være det bedste for dig. Du skal herefter selv beslutte, om du ønsker at tage imod tilbuddet om efterværn. Denne proces påbegyndes når du fylder 17,5 år.
Bliver dit barn 18 år?
Når dit barn fylder 18 år, skal du være opmærksom på:
De anførte frister er de maksimale sagsbehandlingstider fra vi har modtaget dit spørgsmål om hjælp - mundtligt eller skriftligt - og til at du kan forvente et svar fra os. Kan vi mod forventning ikke overholde fristen, sender vi dig besked om, hvornår du kan forvente svar.
Når kommunen træffer en afgørelse og giver dig helt eller delvist afslag, skal vi sende dig en skriftlig begrundelse. Du kan indgive din klage mundtligt eller skriftligt. Hvis du er i tvivl, kan du altid spørge din sagsbehandler, som også kan hjælpe dig med at udforme din klage.
Ved at trykke videre kan du finde mere information om klageprocessen.
Kontakt Familierådgivningens vagttelefon på:
Tlf.: 4646 4646
Teamleder:
Anders Jørgen Thorup Poulsen
Tlf.: 2036 5180
Chilie Bøg Madsen
Tlf.: 9117 1998
Afdelingsleder:
Carina Bom
Tlf.: 2051 7291
Du har mulighed for at klage, hvis du ikke er tilfreds med den afgørelse, du har fået eller den behandling, vi har givet dig.