Idrætsinstitutionen Myretuen

Idrætsinstitutionen Myretuen ligger midt i Gevninge. Vi bor tæt på mark, eng, å samt offentlige legepladser. Vi er omgivet af stisystemer, som vi bruger flittigt på vores ugentlige cykelture rundt i byen. Vi har en dejlig legeplads, som udfordrer børnene til at bevæge sig.

Opskriv dit barn

Om Myretuen

Luk alle
Åben alle

I Myretuen er der plads til cirka 12 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. 

I vuggestuen er børnene fordelt på 1 stue. I børnehaven er børnene fordelt på 2 stuer.

Idrætsinstitutionen Myretuen genåbnede som idrætsinstitution i januar 2007, siden da har Myretuen udviklet sig til en institution med masser af sjæl, og et stort fokus på idræt og bevægelse.

Vi har en skøn legeplads, som vi er glade for at bruge både i sol, sne og regn. Vi lægger vægt på at styrke børnenes empati, selvværd, sprog og glæden ved bevægelse. Da vi tror, det er vigtige egenskaber at give børnene med ud i livet.

Vores hus er af ældre dato, og består af 2 bygninger. Vuggestuen ligger for sig selv, og de 2 børnehave grupper deler det andet hus. Der er en overdækket sti imellem de 2 bygninger Og vi deler legepladsen.

Gennem året har vi nogle faste traditioner for alle børn f.eks. påskefrokost, fastelavn, mini OL/sommerfest og forældrene plejer at arrangere en julefest. Ligesom der på stuerne også er traditioner nissevenner, fødselsdage og lign.

I Myretuen er de voksne tydelige og anerkendende i deres tilgang til børnene. Det er vi voksne, som sætter de rammer, børnene kan navigere i. Det giver børnene tryghed og giver dem overskud til at udvikle sig.

I Myretuen vægter vi et nært og godt samarbejde med forældrene højt, og vi bestræber os på at have en god dialog med forældrene.

Vi har en god og velfungerende forældrebestyrelse, der gør et stort arbejde for, at Myretuen er et dejligt sted at bruge de første vigtige år af sit liv. 

 

Mandag: 6:30-17:15

Tirsdag: 6:30-17:15

Onsdag: 6:30-17:15

Torsdag: 6:30-17:15

Fredag: 6:45-16:15

I er velkomne til at besøge os og høre mere om hverdagen i børnehuset.

Kontakt den daglige leder for at aftale et besøg.

I Myretuen har vi ikke frokostordning. Børnehavebørnene har madpakker med.

I vuggestuen er der fuld bespisning af børnene.

Forældrene stemmer hvert andet år om tilslutning til frokostordningen i børnehave.

I Myretuen holder vi løbende førstehjælpskurser for personale og ledelse i børnehuset. 

Pædagogisk profil

Luk alle
Åben alle

Er under udarbejdelse

T

Børnemiljøvurdering Idrætsinstitutionen Myretuen 2020


Ifølge lovgivningen skal alle dagtilbud udarbejde en børnemiljøvurdering, for at kortlægge børnenes fysiske, psykiske og æstetiske miljø i daginstitutionen. Alle børn har ret til et godt børnemiljø som fremmer børns trivsel, udvikling og læring. Miljøet skal vurderes ud fra børnenes perspektiv i det omfang det er muligt, og børnene skal derfor inddrages i vurderingen. Lovkravet er et udtryk for at børn har viden, meninger og holdninger som voksne skal respektere og anerkende.

I Myretuen er der sat fokus på vuggestuebørn og børnehavebørn i alderen 0-6 år. Børnehavebørnene har deltaget i interviews om børnemiljøet i børnehaven. I vuggestuen er det det pædagogiske personale som på børnenes vegne vurderer børnemiljøet, da det ikke er muligt at foretage et intewieu p.ga. deres alder.

Fysiske rammer indendørs:
Vuggestuen ligger i en fritliggende bygning med påsat overdækket pergola til børnehaven
Vuggestuen har to stuer, en gang, et badeværelse med skifteplads, små børne toiletter/ håndvask og et køkken/spise stue. Den ene stue er mindre end den anden. Stuerne er indrettet med madrasser, reoler med legetøj, rutsjebane. Der er monteret beslag i loftet til gynge m.m.. Der er ingen borde eller stole i lokalet, alt leg foregår på gulv i børnehøjde i de to rum. I middagspausen bliver rummene brugt til sovebørn.
Børnehaven består af tre rum. To som er identiske kvadratmæssigt og et stører med åbent køkken. Begge rum er inden for det sidste år blevet om organiseret pga. covid. Der er derfor ni indrettet med borde der muliggør spisning på stuerne, der er mulighed for køkken leg, gulvleg med f.eks. lego, magneter, biler mm. Der er desuden blevet indkøbt nye skummoduler til at bygge baner, borg, hoppe mm. På den ene stue, er der monteret hjul på bordbenene og taburetter kan stables på en dertil ”hund”. Bordene kan køres ud til siderne eller placeres efter behov i lokalet. Der forefindes ligeledes en sofa. Det andet rum er indrettet med et lavt bord til spisning med børnene. Der er et klatre stativ, reb til at svinge/klatre i, skumpuder, rebstige, ringe, svingbold. Rummet bliver ofte brugt til fysisk leg og bevægelse, samlingsrum for Klatremusene. På begge stuer er der mulighed for at sætte gynger mm. Op i loftet. Begge rum er indrettet med mulighed for at lave god gulvplads, så børnene kan ligge ned til hviletid.
Det tredje rum er husets hjerte. Rummet er placeret midt i bygningen. Rummet er delt i to med en foldevæg. På hver side er der borde til at lave kreative aktiviteter med. Der er ligeledes mulighed for at lege med dukkehus, eller legekøkken. Rummet er indrettet så børnene har mulighed for ro til fordybelse samt udfordring på b.la. finmotorikken. I den ene del er der indrettet en lille hule, hvor børnene kan søge ind.
Garderobe rum bliver ligeledes brugt til leg og samling.
Vi spurgte børnene hvor de bedst kunne lide at lege inde. De svarede hulen, dukkekrog, - for der var mest stille. Ellers kunne de lide at lege i hele børnehaven.
Handleplan:
Vi arbejder løbende med at tilpasse rummene så børnene bliver udfordret fysisk og at de trives i rummet. Vi er opmærksomme på: Ikke at spille højt musik i rummene når der leger mange børn. Vi arbejder bevidst på, at børnene fordeler sig i alle rum, så der er rart at være.
Fysiske rammer udendørs:
Myretuen har en pæn stor vinkel legeplads, som består af et kuperet ternet, med gamle træer og buske, græs og fliser som danner små rum i det store rum. Der er to gynger og et fuglerede gyngestativ, disse står på faldunderlag. En rutsjebane, balance bane i træ, klatrestativ med brandstang og rutsjestang (dette også på faldunderlag) En nedgravet trampolin. En sandkasse ved vuggestuen samt et legehus. En overdækket sandkasse ved børnehaven, med et legehus placeret i, samt et mudderkøkken. En indhegnet have med 3 legehuse, høj bede. To fritstående legehuse placeret på vinkelstykket. En bålplads med faste bænke i børnehøjde. Der er fliser rundt på legepladsen, der giver god mulighed for at cykle, kører på mooncar mm.
Vi spurgte børnene hvor de bedst kunne lide at lege ude. Over alt. Nogle var ikke glade for at lege/klatre i træerne.
Handleplan:
I Myretuen arbejder vi løbende med forbedring og udvikling af de udendørs rammer. Børnehave og vuggestue arbejder med naturprojekter/ så og plante/høst af bær. Bålplads indgår i natur projekt dage. Vi er i gang med at undersøge hvad der skal være af nye ting på legepladsen i år.

Sundhed:
Vi har dagligt fokus på renlighed og hygiejne. Vi taler dagligt om toiletbesøg, at vakse hænder, god hosteetikette og pudse næser. Børnene har egne madpakker med til frokost og eftermiddagsmad. Der bliver talt om mad, sund mad, usundt mad. Hvad kan vi lide og hvad kan vi ikke lide. Vi taler om mad mod. Det at turde smage på noget nyt. Vi afholder smør-selv dag hvor det er børnene som bestemmer hvad vi skal spise, eller der kan være et tema, som bestemmer maden f.eks. fra jord til bord, under havets overflade, påske/jul/høst eller et bestemt land.
Vi spurgte børnene om vores toiletforhold. Alle synes de er fine og gode. Alle børn har en kendskab til det vigtige i at vaske hænder, især i forhold til corona.

Psykisk børnemiljø:
Alle børn siger at de mindst har mellem 4 og 20 venner i børnehaven. De er glade for at gå i børnehaven sammen med vennerne. Vi taler om og har aktiviteter som styrker sammenholdet på kryds og tværs af alder og køn. Vi har fast gruppedag én gang om ugen, hvor børnene er indelt efter alder og er sammen hele denne dag. Vi har via vores idrætsprofil mange bevægelseslege og stort fokus på at lære børnene at vente på tur, forstå en kollektiv besked, samt tilsidesætte egne behov igennem legen.

ekst og link

Vi har p.t. ikke studerende i Myretuen

Luk alle
Åben alle

Principper for Myretuen

Princip for: Idrætspædagogik
Formål: Myretuen skal være en idrætsinstitution og dette skal tydeligt afspejles i den pædagogiske tilgang til børnene, hvor der skal være fokus på facilitering af bevægelse og kropsforståelse.
Forståelse af ordet idræt: Idræt til børn i vuggestue og børnehave skal forstås som: Bevægelse, fysisk aktivitet, lære sin krop at kende, motorisk udvikling, selvhjulpenhed mm.
Grundlag for valg af princip: Vi sender vores børn videre fra Myretuen til en mere stillesiddende hverdag. Det er derfor nu, der er den optimale mulighed for børnene for at lære deres krop at kende. Derudover har tidligere undersøgelser vist, at børn, der har lært deres krop godt at kende, er bedre til at sidde stille i skolen og derved få optimale forudsætninger for at klare sig godt igennem skolen.
Udformning af princip: Der skal i Myretuen være fokus på, at børnene får mulighed for at bevæge sig og mærke sin egen krop på hverdagsbasis. Personalet skal være opmærksomme på at facilitere bevægelse og understøtte børnenes motoriske udvikling i alle facetter.
Derudover skal de fysiske rammer både inde og ude tilpasses, så der er mulighed for at understøtte og inspirere til bevægelse og fysisk udfoldelse.
Lederansvar: Der ligger et ansvar hos lederen for, at dette princip bliver brugt i hverdagen og tilpasset hverdagen. Derudover er det lederens ansvar at tage princippet op løbende og evaluere det med både personale og bestyrelsen.

Dette princip er vedtaget af forældrebestyrelsen på mødet d. 21/1-2021

Formand Martin Kaae Kock-Mogensen ___________________________
Næstformand Martin Vedelsparre _____________________________
Medlem Rikke Worsøe ___________________________
Medlem Samuel Kjær Madsen _________________________
Medlem Nina Schmidt ____________________________
Personalerepræsentant Sussi Petersen _____________________________
Personalerepræsentant Anette Ludvigsen __________________________

Tilsyn

Luk alle
Åben alle

Lejre Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med alle former for dagtilbud beliggende i kommunen jævnfør dagtilbudsloven. Tilsynet skal sikre, at børnene har de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring. Samtidig skal det sikres, at der arbejdes med pædagogiske læreplaner, sprogudvikling, børnemiljø, sundhed, overgange mellem pædagogiske tilbud og forebyggelse i forhold til børn med særlige behov.

Du finder det seneste tilsyn her.