Børnehuset Møllebjerghave

Møllebjerghave er et børnehus med højt til loftet og god plads både inde og ude. Vi lægger vægt på nærhed, glæde og spontanitet i et lærerigt miljø og arbejder med at stimulere det hele barn.

Opskriv dit barn

Om Møllebjerghave

Luk alle
Åben alle

Om os

Børnehuset Møllebjerghave havde sin opstart pr. 1. oktober 1999 og har siden da udviklet sig til en institution i konstant udvikling med 24 vuggestuebørn og 70 børnehavebørn.

Vi har en skøn stor legeplads, som vi er glade for at bruge både i sol, sne og regn. I sommeren 2020 fik vi også etableret et "grønt klasseværelse" en oase med bålplads i en nærliggende skov, hvor vi kan udforske naturen og årets gang.

Vi lægger vægt på at styrke børnenes empati, selvværd, sprog og glæden ved udeliv. Da vi tror, det er vigtige egenskaber at give børnene med ud i livet.

I Møllebjerghave er de voksne tydelige og anerkendende i deres tilgang til børnene. Det er vi voksne, som sætter de rammer, børnene kan navigere i. Det giver børnene tryghed og giver dem overskud til at udvikle sig.

Vi har et dejligt stort lyst hus, som er inddelt i to vuggestuegrupper og tre børnehavestuer. Den ene børnehavegruppe er storegruppen, hvor vi arbejder særligt med overgangen til skolestart.

Mange af vores børn er søskende, og de har gennem dagen mulighed for at mødes, tit får vuggestuebarnet en godnat knus af store søster/bror inden middagssøvn. Og børnehavebørnene besøger ofte deres mindre søskende i vuggestuen eller på den del af legepladser, der er indrettet til vuggestuebørn.


Vuggestue

I vuggestuen lægger vi vægt på nærhed, glæde og spontanitet i et lærerigt miljø. Ved start i vuggestuen får barnet en primærvoksen, som er ansvarlig for, at barnet og familien falder til og at barnet er i en god udvikling.

Om formiddagen er der oftest 3 medarbejdere på hver stue. Så hvis et enkelt barn har brug for en voksen alene f.eks. til at falde i søvn eller, hvis barnet har en svær periode, er dette muligt. Børnene har en primær voksen som er særlig opmærksom på det enkelte barn. Vi arbejder meget på tværs af vuggestuegrupperne, og børnene lærer hurtigt alle de voksne at kende.

Tid til leg på gulvet, nærhed og tid til det enkelte barn syntes vi er meget vigtigt. Vi synger meget, leger med sproget og kroppen for at børnene udvikler sig i deres eget tempo og med hver deres styrker. Børnene hjælpes til at blive selvhjulpne, når de spiser, tager tøj på, delvis med renlighed og ikke mindst deres evner til at løse konflikter. Herved vokser børnenes selvværd.

Vi er selvfølgelig meget opmærksomme på hvilke børn, der kan hvad. Vi er altid klar til at hjælpe, med det de ikke kan, eller guide dem igennem. Har barnet en dårlig dag, er det også godt med en ekstra hånd.

Vi går gerne ture i lokalområdet. Vi besøger legepladserne og ved, hvor der bor geder og heste. Enkelte gange tager vi toget til Roskilde, telebussen til Sagnlandet eller ud til skov, strand og vand. For at styrke børnenes motorik går børnene så meget deres udvikling tillader, og det er sjældent, vi har klapvogn med.


Børnehaven


Vi arbejder med skiftende temaer gennem året. Selv om vi har et tema, kommer vi i hverdagen rundt om alle temaerne i læreplanerne - emnerne griber ind i hinanden og skal/kan ikke isoleres.

Vi arbejder løbende med "Fri for mobberi", som er en arbejdsform, hvor vi styrker børnenes sociale færdigheder, evner til at indgå i relationer og evner til at aflæse børn og voksne.

I 2017 erhvervede vi for første gang retten til de grønne spires flag. Det vajer over vores legeplads og husker os på at have fokus på alle facetter af ude-livet. Vi arbejder med ude-liv, natur og miljø samt en grøn og sund hverdagskultur i institutionerne. For at beholde flaget skal der hvert år dokumenteres, at vi fortsat arbejder med disse emner og fortsat udvikler vores kvalifikationer på dette område.

I vores institution er vi meget opmærksomme på, at børnene udvikler et godt sprog, det er et vigtigt redskab for venskaber og når man vil lege og er fundamentet for at kunne lære at læse.

Åbningstider

Vi har åbent alle hverdage fra 6.30 til 17.00. 

Vær dog opmærksom på vores ca. 10 lukkedage, som du kan se i den grønne boks til højre.

Besøg os

I er velkomne til at besøge os og høre mere om hverdagen i Børnehuset Møllebjerghave.

Kontakt lederen for at aftale et besøg på 30597634.

Frokostordning

I Møllebjerghave har forældrene valgt, at der skal være frokostordning.


I daginstitutioner med frokost/madordning tilbydes et valg mellem 2 typer af måltider:

  • Et måltid der består af max 20% kød & fisk om ugen
  • Et vegetarisk måltid, uden kød & fisk.

Begge måltider tilberedes inden for rammen af Fødevarestyrelsens anbefalinger til børns kost.

Det betyder, at forældre til børn i Møllebjerghave skal vælge det måltid, de ønsker deres barn skal have, når der serveres mad i institutionen.
Måltidsvalget skal ske til daginstitutionsleder Kirsten Varming Hansen på mail: kiax@lejre.dk

Nye forældre orienteres ved opstartssamtalen om de 2 måltidsvalg.

Måltidet vælges for en 4 ugers periode og er bindende for perioden.

Hvis forældre efter 4 uger ønsker at ændre deres valg af måltid, skal de henvende sig til daginstitutionsleder Kirsten Varming Hansen på mail: kiax@lejre.dk

Link til Fødevarestyrelsens anbefalinger til dagtilbud 

Link til Lejre Kommunes madpolitik: https://www.lejre.dk/media/qwelcao4/lejre-madpolitik-v2.pdf

Førstehjælp

I Møllebjerghave holder vi løbende førstehjælpskurser for personale og ledelse i børnehuset. 

Pædagogisk profil

Luk alle
Åben alle

Pædagogisk læreplan

Den pædagogiske læreplan udarbejdes med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag samt de seks læreplanstemaer og de tilhørende pædagogiske mål for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns læring.

Rammen for at udarbejde den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven og dens overordnede formålsbestemmelse samt den tilhørende bekendtgørelse. Loven og bekendtgørelsen er udfoldet i publikationen Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold. Publikationen samler og formidler alle relevante krav til arbejdet med den pædagogiske læreplan og er dermed en forudsætning for at udarbejde den pædagogiske læreplan.

Her kan du læse vores nye styrkede læreplaner for Møllebjerghave.

 

For studerende

Vi syntes, det er spændende at have studerende og har vejledere til både pædagogstuderende og pædagogiske assistent elever.

Formålet med praktikstedsbeskrivelsen er at kvalificere grundlaget for dig som studerende så du får et uddannelsesmæssig udbytte af din praktik. Beskrivelsen er en relativ kort og overskuelig form som giver en introduktion om os som praktiksted - en introduktion, som du, som studerende, kan anvende både i forbindelse med valg af praktiksted, som forberedelse til/for besøget og som en del af grundlaget for udarbejdelse af læringsmål. Desuden beskrive os som praktiksted, specialiseringsmuligheder der kan anvendes i forbindelse med specialisering i 2. & 3. praktikperiode. 

For både den studerende og praktikstedet tjener praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen for de tre praktikperioder til en konkretisering og synliggørelse af de læringsmuligheder, for os som praktiksted, kan tilbyde. For os kan selve udarbejdelsen bidrage til en afklaring af, hvordan os, som praktiksted, kan understøtte den studerendes læreproces i praktikken.

Praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen bliver løbende justeret og revideret for at indfange de forandringer, der sker som følge af ændringer i brugergruppen, ændringer i personalegruppen og ændringer i praktikstedets opgaver og mål.

Læs praktikbeskrivelser for 1. praktik her

Læs praktikbeskrivelser for 2.-3. praktik her

Tilsyn

Luk alle
Åben alle

Pædagogisk tilsyn

Lejre Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med alle former for dagtilbud beliggende i kommunen jævnfør dagtilbudsloven. Tilsynet skal sikre, at børnene har de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring. Samtidig skal det sikres, at der arbejdes med pædagogiske læreplaner, sprogudvikling, børnemiljø, sundhed, overgange mellem pædagogiske tilbud og forebyggelse i forhold til børn med særlige behov.

Du finder det seneste tilsyn her.