Du skal anmelde at du vil etablere en olietank på din ejendom til os 14 dage før tanken etableres. Du skal benytte en sagkyndig til at installere tanken.
14 dage før etablering skal du anmelde:
- Tidspunkt for etablering
- Situationsplan som viser, hvor på grunden olietanken skal placeres
- Oplysning om den sagkyndige der skal etablere tanken (firmanavn og CVR nummer).
Du kan anmelde etablering af tanke via linket i selvbetjeningsboksen til højre på denne side.
Senest 14 dage efter skal du sende:
Når du har indsendt oplysninger om din nye olietank, vil du kun blive kontaktet af os hvis vi har indsigelser mod etableringen af dit tankanlæg. Vi kan forbyde etableringen af olietanken, hvis der er risiko for forurening af grundvand, jord, undergrund eller vandforsyninger.
Sørg for at få tankattesten
Når du køber en ny olietank, skal du sikre dig, at leverandøren udleverer en tankattest eller CE-mærkeattest til dig. Attesten er dokumentation for, at olietanken er typegodkendt til at opbevare fyringsolie eller diselolie. Du skal som ejer af olietanke altid opbevare et eksemplar af tankattesten.
Tanken skal etableres af en sagkyndig installatør
Rørsystemet skal også være typegodkendt. Derfor skal du sikre dig, at det er en sagkyndig person eller firma der installerer olietanken. En sagkyndig installatør, er en person eller et firma, der er via uddannelse eller erfaring er kvalificeret til at udføre arbejdet. Firmaet eller personen skal endvidere have en ansvarsforsikring, som dækker arbejdet.