Hæk og hegn

Din hæk kan være høj eller lav, smal eller bred, stedsegrøn eller løvfældende - det er helt op til dig.

Samtidig er det vigtigt, at din hæk eller dit hegn, træer, buske og anden beplanting på din grund ikke er til fare eller gene for dem, der passerer forbi: Fodgængere, cyklister og trafikanter på vejene. Det betyder f.eks., at man skal kunne komme uhindret forbi eller under, og at der er frit udsyn til færdselstavler, vejnavneskilte og vejbelysning.

Som grundejer har du et ansvar for at sikre det, og her på siden kan du læse mere om reglerne i Lejre Kommune. 

Du kan læse mere om reglerne i Hegnsloven eller i Vejlovens §103.

Hvem skal have Den Gyldne Hækkesaks?

Det er tid til at klippe hæk, men for nogle af os er det svært. Alder eller dårligt helbred kan gøre det til en udfordring at bruge en hækkesaks.

Men heldigvis er der tit en god nabo, en slægtning eller en ven, som er klar til at træde til.

Lejre Kommune vil gerne belønne dem, der hjælper andre med at holde styr på hækken. Derfor uddeler vi for første gang ”Den Gyldne Hækkesaks” til en person eller et fællesskab, som giver andre en hånd her i vækstsæsonen.

Kender du en eller flere, der fortjener prisen? Så send en mail til kommunikation@lejre.dk og forklar, hvorfor din kandidat er den helt rigtige vinder af Den Gyldne Hækkesaks 2019.

Præmien er først og fremmest æren. Samtidig får vinderen overrakt en fin guldmalet hækkesaks.