Er du akut boligsøgende?

Står du i akut opstået bolignød eller kommer du til det inden for kort tid, har du mulighed for at ansøge om, at komme på Lejre Kommunes Akutliste.

Lejre Kommune har mulighed for, at visitere til et antal boliger i Lejre Kommune. 

Der en række betingelser, du skal opfylde for at blive opskrevet på Akutlisten:

  • Du skal have fast bopæl i Lejre Kommune. Det betyder, at du ikke kan komme på akutlisten, hvis du har taget midlertidigt ophold på en adresse i Lejre Kommune
  • Der skal være sket en social begivenhed, der medfører, at du er akut boligløs eller bliver det inden for kort tid
  • Du skal være skrevet op til bolig i minimum to boligselskaber i Lejre Kommune. Det drejer sig om boligselskaberne DAB, VAB, Domea eller Boligselskabet Sjælland
  • Du må ikke have en formue, der gør dig i stand til at købe og afholde udgift til egen bolig 

En social begivenhed er en af følgende hændelser:

  • Sygdom, der medfører, at du eller dit barn ikke kan fortsætte med at bo i den nuværende bolig
  • Skilsmisse, samlivsophævelse eller dødsfald
  • Tvangsauktion eller udsættelse fra lejemål
  • Uforskyldt opsigelse fra nuværende bolig
  • Arbejdsløshed og heraf følgende behov for billigere bolig

Følgende oplysninger skal fremgå af din ansøgning:

  • Den sociale begivenhed, der er årsag til, at du er i akut bolignød.
  • Dine medlemsnumre(minimum to) hos henholdsvis DAB, VAB, Boligselskabet Sjælland eller Domea.
  • Din månedlige indkomst
  • kontooversigt fra din bank.

Al henvendelse omkring akutlisten skal til:
Lejre kommune
Borgerservice
Møllebjergvej 4
4330 Hvalsø
Tlf.: 46 46 46 46
E-mail: akutbolig@lejre.dk

Sådan bliver du skrevet op

For at blive skrevet op skal du

  • udfylde skemaet "Ansøgning om optagelse på Akutlisten". Du kan få hjælp til udfyldes af skemaet i Borgerservice i Hvalsø.
  • være skrevet op til bolig i minimum to boligselskaber i Lejre Kommune. Det drejer sig om boligselskaberne DAB, VAB, Boligselskabet Sjælland eller Domea.
  • Senest to uger efter modtagelsen af din ansøgning tager Borgerservice stilling til, om du opfylder kriterierne for at stå på akutlisten. Du får besked om afgørelsen pr. brev. 

Når du er skrevet op på akutlisten

  • Hvis dit boligbehov ophører, skal du hurtigst muligt give besked til Borgerservice, enten pr. brev, mail, telefonisk eller ved personligt henvendelse.
  • Du er forpligtet til at kontakte Borgerservice hver 3. måned for at bekræfte, at du stadig er interesseret i en bolig via akutlisten, enten pr. brev, mail, telefonisk eller ved personligt henvendelse. 
     - Hvis du ikke henvender dig hver 3. måned med en bekræftelse, bliver du automatisk slettet af akutlisten.
  • Kommunen har mulighed for at anvise boliger i kommunens egne ejendomme eller til ledige almene boliger i DAB, VAB, Boligselskabet Sjælland og Domea.
  • Du får ikke et nummer i den almindelige boligkø, og anvisningen af bolig følger ikke opskrivningsrækkefølgen.
  • I visitationsudvalget sidder der repræsentanter fra Borgerservice, Center for Job og Social, Center for service og ejendomme.

Visitationsudvalget prioriterer at hjælpe

  • Børnefamilier
  • Familier eller enlige, hvor der er opstået alvorlig sygdom eller dødsfald.
  • Det er er alene visitationsudvalget, der afgør, hvem der har det mest presserende boligbehov. Dette sker ud fra en samlet vurdering af de enkelte borgeres situation.

Hvad sker der, hvis du siger "nej tak" til en bolig?

  • Siger du "nej tak" til et rimeligt botilbud, er du ikke længere berettiget til at være skrevet op på kommunens akutliste.

Dine kontakt- og klagemuligheder

  • Du kan klage over afslag på din ansøgning, eller hvis du er blevet flyttet fra akutlisten.
  • Klagen skal sendes til Borgerservice inden fire uger fra modtagelsen af afgørelsen og kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed.

Hvad kan du selv gøre?

  • Når du ere akut boligsøgende er der flere ting, du selv kan gøre.
  • Husk at være aktiv på de mange forskellige boligsider på nettet.
  • Du har også muligheden for at leje bolig af privat udlejer.
  • På www.lejre.dk kan du finde mere information omkring økonomisk hjælp til indskud til bolig m.v.

 

 

Boligselskaberne i Lejre

Bemærk: Denne henvendelse understøtter ikke sikker post. Hvis din henvendelse indeholder følsomme personoplysninger, såsom cpr-numre, bedes du sende din meddelelse via sikker post på borger.dk