Sortér lidt mere fra april 2022

Vi er allerede godt i gang med at sortere affald i Lejre Kommune og til april 2022 bliver det endnu nemmere. I papirbeholderen må du fremover lægge pap. I plastbeholderen må du lægge mad- og drikkevarekartoner. Og så får du også en boks til farligt affald.

Ændr størrelse eller antal på dine skraldespande

Målet er at vi skal sende endnu mere affald til genanvendelse, og at farligt affald kommer til specialbehandling, så det ikke skader miljøet.

Læs med her på siden. Vi opdaterer løbende, når vi har nyt.

Luk alle
Åben alle
  • Du skal lægge mad- og drikkekartoner i beholderen til plast
  • Du skal lægge pap i beholderen til papir
  • Du skal lægge farligt affald i den røde miljøboks, som du får leveret fra april 2022.

Når vi kommer med miljøboksen vil vi samtidig udlevere en sorteringsvejledning til alt dit affald, så du kan komme godt fra start.

Det er politisk besluttet, at borgere i alle danske kommuner skal have mulighed for at sortere 10 forskellige slags affald tæt på boligen.

Sorterer du, er du med til at gøre en forskel, fordi dit sorterede affald bliver genanvendt eller sendt til den rette specialbehandling. Det gør en forskel for den grønne omstilling og den verden, vi giver videre til de næste generationer.

Lejre Kommune følger de nationale retningslinier for håndtering af affaldet. Retningslinierne tillader at nogle af de ti affaldstyper, der skal samles ind hos borgerne må hentes sammenblandet, hvis kommunen sørger for at affaldet bliver sendt til sortering. Det sørger Lejre Kommune for at det gør, så vi sikrer, at det blandede plastaffald med mad- og drikkevarekartoner og papiret med pappet bliver korrekt genanvendt.

Hvis du tænker, at pladsen i din beholder bliver for trang med den nye sortering, kan du få den, du har, byttet med en større beholder. Det letteste er at bestille en ny beholder via selvbetjeningen. Men du kan også ringe eller skrive til os.

Vi ombytter uden gebyr, hvis du kontakter os inden d. 31. maj 2022.

Bor du et sted, hvor I er flere om de samme skraldespande, skal jeres affaldsansvarlige kontakte os, hvis I ønsker ombytning. Der kan også være brug for særlige aftaler omkring det farlige affald hos jer

Reglerne for hvad du skal gøre med dit affald er beskrevet i Lejre Kommunes regulativ for husholdningsaffald, der tager udgangspunkt i den nationale lovgivning.

Lejre Kommunes husholdningsaffalds-regulativ finder du i den nationale database for affaldsregulativer