Strategi for regulering af råger

Det er en blandet fornøjelse at være nabo til en rågekoloni. Det er spændende at følge fuglene og se de små unger komme på vingerne, men samtidig kan en koloni larme meget og være til stor gene for omkringboende naboer. Lejre Kommune modtager årligt mange henvendelser vedrørende generende rågekolonier i byerne. Derfor har kommunen udarbejdet en strategi for råger på kommunale arealer, så vi fremadrettet minimerer gener for både dyr og mennesker.

Strategien vil sikre, at der arbejdes mod et fælles mål og at det enkelte års indsats ikke er spildt. Der opstilles retningslinjer for reguleringen, således at eventuelle nye kolonier fremover nemt kan inddrages i reguleringen.

Strategien er rettet mod de kommunale arealer, men borgere kan med fordel anvende retningslinjerne til at regulere råger på egne arealer. Naturstyrelsen er myndighed på området, hvorfor styrelsen altid skal søges om tilladelse til at regulere råger – også på private arealer.

Råger er fredede i Danmark, og beskyttelsen stammer fra EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv, som blev vedtaget i 1979. Fredningen skal sikre, at råger kan yngle uforstyrret, og at bestanden kan bevare sin naturlige rolle i naturen. Dette betyder, at råger, deres æg og unger ikke må ødelægges eller forstyrres i yngletiden. Selvom råger i dag er almindelige flere steder, gælder fredningen stadig for at beskytte arten og dens reder. Fjernelse af reder eller regulering af fugle kræver altid tilladelse fra Naturstyrelsen, så indgreb kun sker, når der er særlige grunde, som f.eks. væsentlige gener for mennesker. På den måde balanceres hensynet til både natur og borgere. Det betyder, at borgere i områder med rågekolonier i nogen grad må acceptere, at råger kan skabe støj, lugt og ekskrementer, især i yngletiden. Kommunen kan arbejde med forebyggende og lovlige tiltag, men fuldstændig fjernelse af alle gener kan ikke garanteres, da fredningen beskytter arten og dens reder.

Udseende
Rågen, Corvus frugilegus, er en kragefugl i ordenen af spurvefugle. Det er en stor sort fugl, med fjer der har metalglans i blåviolette farver. Den kan kendes på sit kraftige mørke næb, der har et fjerløst gråt område ved næbbets rod.

Rågen når en længde på 45-50 cm, med et vingefang på 80-100 cm og en vægt på 460-520 g. De bliver op til 22 år, men forventes i gennemsnit at leve 12 år.

Ungfugle har ikke det fjerløse parti og de kan derfor forveksles med sortkrage. Man kan kende råger på, at fjer dækker det øverste af benene, og de har et tyndere nedadbuet næb end sortkragen.

Levested
I år 2000 vurderedes det at der levede ca. 40.000-50.000 rågepar i Danmark. Fuglen er hyppigst i Østjylland og på Fyn og mere sjælden i Vestjylland. Den findes i det meste af Europa og østpå gennem Asien til Japan.

Råger foretrækker løvtræer og undgår helt tæt skov. Det er således en fugl, der i høj grad er knyttet til kulturlandskabet. De fleste råger i Danmark er standfugle, enkelte trækker dog til den engelske kanal i strenge vintre.

Råger lever af insekter, orme, snegle, korn, bær, frugter mm. Fuglen siges at æde nysået korn, det er dog sandsynligt, at den pirker efter små insekter og orme. Råger samler forråd til vinteren bl.a. fyrrekogler og agern. Forrådet gemmes typisk i græsarealer, hvor rågen har hakket et hul i tørven.

Det er en forsigtig og klog fugl, der hurtigt lærer at undgå fare.

Ynglesæson
Rågen yngler i større eller mindre kolonier på op til 700 par, og er således en koloniruger. Reden består af småkviste og bygges i træer i småskove, skovbryn eller parker. Redebygning starter i slutningen af februar. Den samme koloni anvendes år efter år.

Råger når ynglealderen, når de er 2 år. Rågeparret får 1 kuld pr. år. De yngler i marts. Der lægges 3-6 æg, som er grønlige med brune pletter. Rugetiden er på 16-18 dage, ungerne bliver derefter i reden i 28-30 dage og starter flyveøvelser i maj.

Råger vender hjem til rederne om aftenen, omkring solnedgang, for at overnatte. Ofte samles rågerne i grupper i træer ikke så langt fra rederne, og så flyver de i samlet flok til rederne. De kredser over redetræerne, og ”snakker” meget højt, inden de sætter sig til ro. Dette kan være til stor gene for naboer. 

Støjgenerne er værst i perioden fra kolonien dannes til ynglesæsonen afsluttes i juni, hvorefter fuglene spredes igen. Også fuglenes afføring kan genere, ligeledes er der flere borgere, som bliver skræmt af de store flokke af sorte fugle

International beskyttelse
Rågen har, sammen med andre kragefugle, været beskyttet af EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv siden år 1979 (Rådets direktiv nr. 79/409 af 2. april 1979). Direktivet har til formål at beskytte de vilde fugle og forpligter medlemslande til at sikre levesteder for truede og sjældne fugle. Baggrunden for direktivet var en stigende bekymring over nedgangen i de vilde fugles antal. Direktivet blev begrundet i en viden om, at der i høj grad skal en fælles indsats til at beskytte fuglene, da mange af dem trækker gennem flere forskellige lande.

Direktivet forbyder aktiviteter, der kan skade vilde fugle, og i direktivets artikel 5 beskrives et grundlæggende forbud mod jagt på fugle. Dog er jagt tilladt på visse arter under nærmere bestemte betingelser opsat i direktivets artikel 7. Disse arter er beskrevet i direktivets bilag II. Arter, der må jages i hele EU, er opført i Bilag II/1, og arter, der kun må jages i visse EU-lande, er anført i Bilag II/2.

Rågen er ikke opført på direktivets Bilag II, og den er derfor som udgangspunkt total fredet. Hvis en art ikke er opført i Bilag II, kan forbuddet i artikel 5 kun fraviges, hvis kravene i direktivets artikel 9 opfyldes. Sådanne krav er bl.a. hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed. 

National beskyttelse og regulering af vilde fugle
For at direktivet får retsvirkning i Danmark skal det implementeres i dansk lovgivning. Med hensyn til regulering af råger er det følgende tre love der er relevante:

Jagtloven (Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning (LBK nr.639 af den 26/05/2023) 

Jagtloven har til formål at sikre arts- og individrige vildtbestande. Loven angiver regler for forvaltningen af vildtet herunder indfangning-, handel med- og indsamling af vildtet. Derudover regulerer den jagten på vildt. 

Der må kun drives jagt på vildt, der er fastsat jagttid for, og kun inden for jagttiden for den pågældende art. Derudover gælder det, at pattedyr og fugle ikke forsætligt må forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden, jf. lovens § 7. 

Der er ikke fastsat jagttid for råger, og det er derfor forbudt at jage dem, at ødelægge deres reder eller på anden måde genere dem. 

Vildtskadebekendtgørelsen (Bekendtgørelse om vildtskader, BEK nr. 1408 af 03/10/2022) 

Jagtloven åbner dog op for regulering af skadevoldende vildt. Vildtet betegnes som skadevoldende, hvis der er fare for menneskers sundhed, risiko for smitte af dyr og mennesker, risiko for luftfartsikkerheden mm., jf. jagtlovens kapitel 6. Dette er udmundet i Vildtskadebekendtgørelsen. 

For regulering af råger gælder, at der skal søges om forudgående tilladelse til regulering. I vildtskadebekendtgørelsens § 12 er der fastsat visse regler for reguleringen. 

§ 12. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge, der optræder i flokke på minimum 30 individer på ikke høstede og nysåede marker, må reguleres i perioden 1. juli - 30. september.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge i rågekolonier må reguleres inden redebygning og æglægning i perioden 15. januar - 15. marts.

Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at rågeunger i rågekolonier må reguleres uden for reden i perioden 1. maj - 15. juni.

Stk. 4. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af rågeunger på ikke høstede marker i perioden 1. maj - 30. juni.

Stk. 5. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at råge, der optræder i flok i erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugtplantager og planteskoler og på marker med erhvervsmæssig produktion af grøntsager må reguleres hele året.

Stk. 6. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at der ved regulering efter stk. 3, må anvendes salonrifler, der kan indeholde mere end 3 patroner, herunder halvautomatiske salonrifler.

Artfredningsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt (BEK nr. 521 af 25/03/2021)

Efter § 6 i bekendtgørelsen er det forbudt at fælde kolonirugende fugles redetræer i perioden 1. februar – 31. juli.

Nedenfor kan du læse om de reguleringsmetoder, Lejre Kommune gør brug af for at begrænse gener fra råger. Vi arbejder med lovlige og målrettede indsatser som nedtagning af reder, bortskydning af rågeunger og - i nogle tilfælde - skræmmekampagner. Formålet er at få kolonierne til at starte forfra, reducere bestanden eller få dem til at flytte, samtidig med at vi tager hensyn til både dyreliv og borgernes trivsel.

Nedtagning af reder og beskæring af redegrene

I Lejre Kommune prioriterer vi at nedtage rågereder i november og december af flere vigtige grunde, der både handler om lovgivning, effektivitet og hensyn til omgivelserne. Perioden ligger uden for rågernes yngletid, som strækker sig fra 1. februar til 31. juli. På dette tidspunkt er rederne forladte, og der er hverken æg eller unger i dem, hvilket gør det lovligt at fjerne dem. Fjernelsen af rederne i vinterperioden er også praktisk og sikkerhedsmæssigt fordelagtig. Træerne har mistet bladene, hvilket giver et bedre overblik og lettere adgang til rederne højt oppe i kronerne. Dette gør arbejdet både mere effektivt og mere sikkert, samtidig med at flere reder kan fjernes ved én samlet indsats. Hovedformålet med at nedtage rederne er forebyggelse. Råger er meget stedfaste og genbruger ofte gamle reder eller bygger videre på dem år efter år. Når rederne fjernes, tvinges kolonien til at starte forfra med redebygning i den kommende sæson. Dette kræver tid og energi, hvilket ofte medfører, at bestanden i området bliver mindre, eller at kolonien helt eller delvist flytter sig til andre områder.

Det er dog vigtigt at understrege, at man ikke kan forudsige, hvor rågerne flytter hen. Netop derfor er regulering af råger en kompleks opgave, da en koloni, der fjernes ét sted, kan etablere sig et andet sted – uden at man på forhånd ved hvor. Samtidig tager indsatsen hensyn til borgerne, da rågekolonier kan medføre gener i form af støj, ekskrementer og lugt – særligt i byområder, parker og ved institutioner. Ved at arbejde forebyggende i vintermånederne kan kommunen reducere disse gener og skabe en bedre balance mellem dyreliv og menneskelig trivsel.

Regulering ved bortskydning

Bortskydning af råger er en måde at begrænse antallet af råger i områder, hvor fuglene kan skabe gener for borgere og lokalsamfund. Det kan for eksempel være i boligområder, hvor mange råger i en koloni kan medføre støj, især i yngleperioden. Formålet med bortskydning er at mindske de gener, som borgere oplever, og samtidig bidrage til at holde bestanden på et niveau, der er mere i balance med omgivelserne. Indsatsen planlægges, så den har størst mulig effekt, og den indgår som en del af en samlet indsats for at skabe ro og bedre forhold i området.

I Lejre Kommune viser erfaringerne, at regulering af voksne fugle ikke har en mærkbar effekt på hverken bestanden eller de gener, som borgerne oplever. Derimod har regulering af rågeunger en tydelig og væsentlig effekt. Derfor er indsatsen primært rettet mod regulering af rågeunger, mens nedskydning af voksne råger kun anvendes i særlige tilfælde. Når regulering af voksne fugle overvejes, foretages der altid en konkret og individuel vurdering af den aktuelle situation. Beslutningen træffes på baggrund af de lokale forhold og behov for at sikre, at indsatsen er målrettet og kun anvendes, hvor den vurderes at have en reel og nødvendig effekt

Skræmmekampagner

Formålet med skræmmekampagner er at genere rågerne i deres rede byggeri, så de flytter kolonien til et andet sted. Der kan anvendes en række forskellige materialer i en skræmmekampagne, som kan være både visuel og auditiv. Skræmmekampagner kan foregå med alt der larmer eller har en visuel effekt. Det kan også være at opsætte redekasser til egern, natugle, eller plastik rovfugle. Skræmmekampagner kræver tilladelse fra naturstyrelsen og skal starte i februar, når redebygningen begynder og varer typisk til midt i marts, når fuglene har opgivet og flyttet kolonien. Fuglene skal primært skræmmes ved solopgang og solnedgang, når de flyver fra og til rederne, men også gerne i løbet af dagen. For at kampagnen skal lykkes, kræver det, at en række lokale borgere engagerer sig, så fuglene skræmmes mest muligt i løbet af dagene gennem kampagnen. I Lejre kommune er det ikke lykkedes at få frivillige til at stå for skræmmekampagner. Derfor har det ikke været en indsats der har virket.

Kender du til alternative reguleringsformer, høre vi gerne fra dig. Kontakt vores administrative medarbejder på rotterogskadedyr@lejre.dk

Lejre Kommune regulerer råger på udvalgte kommunale arealer, hvor de kan være til gene for mange mennesker i hverdagen. Det gælder blandt andet ved skoler, boldbaner, omkring børnehuse og daginstitutioner samt på vejarealer.

Lejre Kommunes fokusområder i 2026:   

Har du kendskab til steder som ikke er nævnt ovenfor, hvor der er rågekolonier på kommunale arealer eller langs veje, hører vi meget gerne fra dig. Du kan give Lejre Kommune besked via Tip Lejre. Din henvendelse hjælper os med at få et bedre overblik over, hvor der kan være behov for at regulere råger

Arbejdet med rågeregulering i Lejre Kommune følger et fast årshjul, hvor indsatserne er planlagt efter årstid og rågernes ynglecyklus.

Året begynder med regulering af voksne råger, som finder sted fra midten af januar til midten af marts. Denne indsats udføres kun under særlige omstændigheder.

I marts og første halvdel af april afholdes der Åbent hus-arangementer om regulering af råger på private matrikler, hvor der er mulighed for at få hjælp og vejledning til at søge tilladelse til regulering af rågeunger hos naturstyrelsen.

Fra 1. maj til 15. juni gennemføres regulering af rågeunger, som er en central del af indsatsen for at begrænse bestanden.

Efter ynglesæsonen foretages der optælling af rågereder i oktober for at få overblik over bestandens udvikling.

I november foretager kommunen nedtagning af reder og beskæring af redegrene på kommunale områder hvilket er med til at forebygge nye etableringer i den kommende sæson.

I 2025 udvidede Lejre Kommune indsatsen for regulering af råger ved også at inddrage borgerne. Det blev blandt andet gjort gennem et åbent hus-arrangement, hvor borgere kunne møde op og tale med en jæger om håndtering af råger. Arrangementet var en stor succes, og mange borgere benyttede muligheden for at få gode råd og vejledning.

Næste åbent hus-arrangement forventes at blive afholdt i marts 2027.

Rammen for arrangementerne er, at borgere kan møde op og få en uformel snak med en jæger samt få hjælp og vejledning til, hvordan man kan regulere råger på egen matrikel. Til hvert arrangement vil der være en jæger fra den lokale jagtforening til stede, så der kan skabes direkte kontakt til en jæger fra lokalområdet, som kan hjælpe med regulering af råger på borgerens areal.

Lejre Kommune har desuden udarbejdet en vejledning til borgere om, hvordan man søger om tilladelse til regulering af rågeunger på private arealer. 

Vejledning

Ansøgning om regulering af råger hos Naturstyrelsen

Hvis der er spørgsmål til vejledningen, er man velkommen til at sende en mail til rotterogskadedyr@lejre.dk