Tilskud og takster 2019

Se daginstitutions taksterne, læs om tilskud til pasning, betaling, udmeldelse, økonomisk friplads, overflytning m.m.

Daginstitutionstakster pr. 1. januar 2019

  Timer/uge  Takst kr. pr. mdr.  Bruttodriftsudgift
Dagpleje med mad:  48,00 3.027 12.108
 Deltid ved barsel 30,00 1.892  
 Kombinationstilbud 30,00 1.892  
 Kombinationstilbud 42,50 2.680  
Vuggestuer med mad:    3.607  14.431
 Deltid ved barsel 30,00 2.537  
 Kombinationstilbud 30,00 2.537  
 Kombinationstilbud 42,50 3.132  
Børnehaver uden mad:      
Fuldtidspladser    1.819  7.278
Deltid ved barsel 30,00 1.304  
Kombinationstilbud 30,00 1.304  
Kombinationstilbud 42,50 1.591  
Frokostordning*    749  
Ammershøj vuggestue   3.417 13.668
Ammershøj børnehave   1.712 6.849
SFO  Klasse modul     
SFO1  0.-3. kl.   1.612  2.563
SFO2**  4.-5. kl.   942  1.470
SFO3**  6.-8. kl.   641  803
* Følgende institutioner har frokostordning, Børnehaven Lærkereden, Børnehuset Skjoldungerne, Osted Børnehave, Skovvejens Børnehave, Møllebjerghave Børnehave, Den Grønne Kile, Solsikken, Møllehuset og Hyllebjerget.
Frokostordningen er omfattet af reglerne om friplads- og søskendetilskud. 
** Ved tilmelding til morgenåbning i SFO2 og SFO3 betales der SFO1 takst. Læs mere her.
 
Ovenstående takster bliver opkrævet i 11 måneder. Juli måned er betalingsfri.
    
Ved benyttelse af institutionsplads i anden kommune skal følgende bruttodriftsudgifter og tilskud benyttes:
   Bruttodriftsudgift kr. pr. mdr. Tilskud 75 %
Det vægtede gennemsnit dagpleje/vuggestue 13.462 10.097
   Bruttodriftsudgift kr. pr. mdr. Tilskud 75 %
Gennemsnitlig børnehave fuldtidsplads 7.278 5.459

Ved brug af institutionsplads i anden kommune kan forældrebetalingen være betydelig højere end ved brug af en institutionsplads i Lejre Kommune.

Henvendelse om præcis beregning af institutionsplads i anden kommune skal ske til Pladsanvisningen på pladsanvisning@lejre.dk.

 

Tilskud til privat pasning

Maksimalt tilskud pr. måned pr. barn. Tilskuddet er beregnet så det svarer til en fuldtidspasning.

26 uger - 2 årige børn                                                    kr. 6.243,00

3 - 5 årige børn                                                             kr. 3.718,00

Tilskud til pasning af egne børn

Tilskuddet kan højst ydes i ét år og højst til 3 børn. Det samlede tilskud pr. husstand må ikke overstige beløbet for maksimale dagpenge.

26 uger - 2 årige børn                                                     kr. 5.827,00

3 - 5 årige børn                                                              kr. 3.470,00

Tilskud til privatinstitutioner

Maksimalt tilskud pr. måned i 12 måneder pr. barn. 

0 - 2 årige børn                           Kr. pr. måned
Driftstilskud                                 9.210
Bygningstilskud                              506
Administrationstilskud                     259
Tilskud i alt 0-2 årige                9.975

3-5 årige                                     Kr. pr. måned
Driftstilskud                                  4.616
Bygningstilskud                                213
Administrationstilskud                       140
Tilskud i alt 3 - 5 årige børn       4.969

Betaling og betalingsfrist

Betaling skal ske månedsvis forud på de udsendte girokort eller via PBS.

Har du tilmeldt dig e-boks vil girokortet blive sendt hertil.

Ved eventuel rykkerskrivelse påløber 250,00 kr. plus 1% i rente pr. påbegyndt måned efter forfaldsdatoen.

Opkrævninger på hhv. daginstitution og skolefritidsordninger bliver på grund af lovgivning udsendt separat. Det vil sige at har du et barn i daginstitution og et barn i skolefritidsordning vil der komme 2 opkrævninger.

Søskendetilskud

Der ydes søskendetilskud til familier med mere end et barn i dagtilbud. Der betales fuld pris for den dyreste plads og søskendetilskuddet udgør 50% for de øvrige pladser.

Udmeldelse

Udmeldelse af dagtilbud og SFO skal ske via den digitale pladsanvisning på kommunens hjemmeside www.lejre.dk - selvbetjening - digital pladsanvisning.

Udmeldelse kan ske med mindst én måneds varsel til den sidste i en måned.

Overflytning

Overflytning fra dagpleje/vuggestue til børnehave sker automatisk, og du behøver derfor ikke at udmelde dit barn. Medmindre dit barn skal starte i en pulje- eller privat institution, så skal du selv sørge for at melde barnet ud af dagpleje/vuggestue, efter gældende regler.

Skal dit barn ikke benytte en af kommunens SFO'er gælder ovennævnte udmeldelsesregler for udmeldelse af børnehaven.

Ved skoleskift bliver børn ikke automatisk overflyttet til SFO'en ved den nye skole.

Ønskes overflytning til anden SFO, skal du opskrive dit barn via den digitale pladsanvisning eller du kan rette henvendelse til pladsanvisningen på mail: pladsanvisning@lejre.dk

Hel eller delvis økonomisk friplads og fripladsgrænser

Hvis husstandens samlede personlige indkomst ligger under 551.699,00 kr. årligt, er der ret til nedsættelse af betalingen.

Fripladstilskuddet gives fra den 1. i den måned, der følger efter datoen for modtagelsen af ansøgningen. Ved nyoptagelse dog fra det tidspunkt hvor barnet får plads, hvis der søges indenfor en måned.

Ansøgning om økonomisk friplads skal ske via den digitale pladsanvisning på kommunens hjemmeside www.lejre.dk - selvbetjening - digital pladsanvisning.

Automatisk månedlig regulering af fripladstilskud

Kommunerne får automatisk besked fra SKAT, hvis indkomsten for dig eller din ægtefælle/samlever ændrer sig. Hvis ændringen af indkomsten har betydning for dit økonomiske fripladstilskud, reguleres din forældrebetaling automatisk.

Din forældrebetaling reguleres både, hvis din husstandsindkomst stiger eller falder med et vist beløb. Det afgørende er en ændring svarende til mindst 5 trin på fripladsskalaen.

Reguleringen gælder kun for den enkelte måned. Du får et brev fra kommunen, hvis der er ændringer i din forældrebetalingen. Der kan gå nogle måneder, før forældrebetalingen reguleres, da kommunen skal afvente oplysninger fra SKAT om, hvad din husstandsindkomst har været i den enkelte måned.

Feriepenge tæller som indkomst for den måned, hvor de fremgår af indkomstregisteret, det vil sige, når de er udbetalt eller henlagt til feriekonto. Det vil for de fleste lønmodtagere betyde, at der vil ske genberegning af deres fripladstilskud for april eller maj måned. Såfremt feriepenge opgøres i forbindelse med jobskifte, vil disse feriepenge fremgå i den måned, hvor de er registreret, også selv om de ikke udbetales på det tidspunkt.

Lukkedage i daginstitutionerne

Der er lukkedage:

Mandag, tirsdag og onsdag i påskeugen 15., 16. og 17 april 2019.

Fredagen efter Kr. Himmelfartsdag 31. maj 2019.

Grundlovsdag 5. juni 2019.

Den 23. og 24. december , samt dagene mellem jul og nytår 27., 30. og 31. december 2019.

Der etableres nødpasning i fornødent omfang i daginstitutionerne, dog ikke Grundlovsdag og 24. december 2018.


 

Lukkedage i SFO

Der er lukkedage:

Mandag, tirsdag og onsdag i påskeugen 15., 16. og 17. april 2019.

Fredagen efter Kr. Himmelfartsdag 31. maj 2019.

Grundlovsdag 5. juni 2019.

Sommerferielukning i uge 28, 29 og 30.

Den 23. og 24. december, samt dagene mellem jul og nytår 27., 30. og 31. december 2019.


Der etableres sommerferietilbud i uge 28, 29 og 30.