Deltidspladser

Deltidspladser for forældre på barsel- og eller forældreorlov

Forældre, hvor en eller begge forældre afholder fravær i medfør af barselsloven, har mulighed for at få en deltidsplads på 30 timer om ugen i et dagtilbud til børn i husstanden i aldersgruppen 26 uger og indtil skolestart mod en reduceret forældrebetaling.

Ansøgning
Der kan kun søges om deltidsplads i én sammenhængende periode pr. barn.
I ansøgningen skal det oplyses for hvilken periode, man ønsker at benytte en deltidsplads.
Ansøgningen om deltidsplads skal sendes til pladsanvisningen på mail: pladsanvisning@lejre.dk

Periode hvor deltidsplads kan benyttes
Den periode hvor forældre har ret til deltidspladsen, skal påbegyndes den 1. i en måned og tilsvarende ophører med udgangen af den måned, hvor fraværet afbrydes eller ophører.

Deltidspladsen skal benyttes inden for tidsrummet kl. 9.00 - 15.00, således at barnet i deltidstilbuddet fortsat er en del af det pædagogiske fælleskab og kan indgå i de pædagogiske forløb og aktiviteter i hverdagen.

Du kan se taksterne her

Dokumentation
Forældre skal dokumentere, at de afholder fravær efter barselsorloven eller vil afholde fravær på det tidspunkt, hvor de ønsker at få tilbudt deltidspladsen.
Dokumentationen kan f.eks. bestå af en kopi af vandrejournal, hvori det forventede fødselstidspunkt fremgår, en aftale med arbejdsgiver om udskudt barsel eller lignende.

Dokumentation sendes til pladsanvisningen på mail: pladsanvisning@lejre.dk