Plast

Fra april 2018 kan du begynde at sortere plast ved din bolig

Sådan sorterer du plast

Ja, tak til:

Bløde plastikposer
Plastdunke, f.eks. shampooflasker
Bakker fra kød, frugt og grønt
Bobleplast
Plasturtepotter
Plastlåg
Plastbægre fra yogurt, creme fraiche, smør o.lign
Husholdningsfilm


Nej, tak til:

Plast, som ikke kan tømmes for mad
Chips- og kaffeposer
Flamingo og PVC
Gummistøvler, regntøj og badedyr
Byggeaffald
Flamingo
Margretheskåle og andet melamin
Strips, strammebånd og gavebånd

Hvad sker der med plastaffaldet?

Når du sorterer din plast bliver den kørt til et modtageanlæg, der presser den i store baller. Så kan ballerne sælges til plastfabrikker, hvor den bliver vasket, sorteret og granuleret (knust i små stykker). Bagefter smelter man granulatet om til nye produkter. For eksempel til urtepotter, havemøbler, brillestel og køkkenredskaber. Man kan også lave tøj ud af gammel plast – f.eks. kan man lave nylon- og polyesterprodukter, der bruges i fleecetrøjer og mikrofiber-tekstiler.

Når vi genbruger plast, mindsker vi CO2-udledningen og sparer råstoffer. Hver gang vi genbruger 1 kilo plast, sparer vi faktisk ca. 2 liter olie. Og vi bruger kun en tiendedel energi på at lave ny plast ud af genbrugt plast frem for at producere det af råolie.

Hvornår får jeg hentet plast?

I selvbetjeningen kan du slå op, hvornår vi henter affald hos dig og tilmelde dig vores huske-på-service. Her har du også mulighed for at printe din egen affaldskalender.
Du skal blot indtaste din adresse og kontaktoplysninger. Derefter kan du se, hvilke ordninger du er tilmeldt og hvornår du får hentet. 

Se hvornår du får hentet affald

Hvis der ikke kommer skraldespande frem, når du indtaster din adresse, betyder det, at du skal bruge en anden adresse for at få skraldespandene frem.
Det sker, fordi du enten er lejer af din bolig, eller fordi din boligforening har en fælles løsning. Send os en mail på affaldoggenbrug@lejre.dk, så finder vi adressen til dig

Du kan også finde ud af, hvornår vi henter hos dig ved at kigge i dokumenterne tømmeliste og indsamlingsdatoer.

Derudover kan du downloade appen Affaldsportal til din smartphone og slå op der. Affaldsportalen henter du der, hvor du normalt henter dine apps.

 

Jeg har ikke fået hentet plast

Hvis dit affald ikke bliver hentet, kan du give besked direkte til skraldemanden ved hjælp af Selvbetjening. Efter indtastning af adresse og kontaktoplysninger vælger du den type affald, som du ikke har fået afhentet. Her kan du også skrive en bemærkning

Anmeld ikke hentet affald

Hvis der ikke kommer nogle affaldsbeholdere frem, når du indtaster din adresse, betyder det, at du skal bruge en anden adresse for at få beholderne frem.
Det sker, fordi du enten er lejer af din bolig, eller fordi din boligforening har en fælles løsning. Send os en mail med dine oplsyninger på affaldoggenbrug@lejre.dk, så finder vi adressen til dig.

Du kan også kontakte skraldemanden pr. telefon eller e-mail. Du finder informationer i kontaktboksen.