Hvad sker der med metalaffaldet?

Når metal er indsamlet transporteres det til ARGOs genbrugsterminal i Gadstrup. Når der er samlet tilstrækkelige mængder, sælges metallet til genvindingsindusttrien.

Metalaffaldet bliver smeltet som til eksempelvis nye dåser, cykelstel, sølvpapir eller hjulene til en bil. To konservesdåser af metal kan smeltes om til en helt ny ringeklokke.  Ved at genbruge tomme dåser kan man spare meget energi. Det kræver nemlig 16 gange så meget energi at lave en dåse ud af nyt aluminium, end hvis man bruger aluminium fra brugte dåser.