Hvordan sorterer jeg indenfor?

Der er mange forskellige måder at håndtere den indendørs sortering på, og alle køkkener ser forskellige ud. Nogle har plads til at sortere alle fraktioner under vasken, mens andre bruger skabe og skuffer. 

Med de nye skraldespande får du en madaffaldsspand og poser til at gøre sorteringen af madaffaldet i køkkenet lettere. Madaffaldsspanden kan eksempelvis monteres på indersiden af de fleste køkkenskabe under vasken. 

Til sortering af plast, metal og glas er der forskellige muligheder. Flere forhandlere udbyder stativer eller systemer til skuffer, som gør affaldssorteringen indendørs lettere. Dertil kan du bruge de udleverede klistermærker til at markere, hvilke beholdere i køkkenet der hører til de forskellige typer affald. 

Vær opmærksom på, at metal skal puttes løst i din udendørs skraldespand. Så selvom du indsamler metal i en plastikpose i køkkenet, må den ikke komme med ned i skraldespanden. For at holde din affaldsbeholder ren, kan du i stedet skylle dåser og lignende under den kolde hane. 

Plast og restaffald må du fortsat komme i plastikposer, når det skal ned i din skraldespand udenfor. Madaffaldet skal du putte i de udleverede bionedbrydelige poser.