Kloakarbejde de kommende uger - har kan du færdes

Publiceret 11-02-2025

Nu er byggeriet af Kirke Hyllinge Aktivitetscenter for alvor begyndt, og byggepladsen er derfor afspærret. Det er ikke tilladt at færdes inden for afspærringen. 

Oversigtskort

Kloakarbejde – uden for byggepladsen 

De kommende uger skal der laves kloakarbejde omkring hallen. Derfor vil entreprenøren løbende afspærre områder, som ligger uden for den egentlige byggeplads. På den vedhæftede tegning kan du se, hvor kloakarbejdet vil foregå (områder med røde skrå streger) og hvor du kan passere omkring afspærringerne (områderne med grønne skrå streger). 

Lys på vej 

Der vil snart blive opsat lys øst for hallen. Der kommer også skilte på parkeringspladsen, så det tydeligt fremgår, hvordan man skal færdes mens byggeriet pågår. 

Tung trafik – ikke i de travleste tidsrum 

Vi er blevet spurgt til, om vi kan undgå tung trafik i de tidsrum, hvor mange sætter børn af eller henter dem. Det er faktisk allerede aftalt med entreprenøren, at der ikke må køre tung trafik på parkeringspladsen i tidsrummene kl. 7:30-8:30 og kl. 14-15:30. Ved en fejl blev der for nylig leveret skure i “morgenmyldretiden”, og entreprenøren har lovet, at det ikke gentager sig. 

Du er som altid velkommen til at kontakte Lejre Kommune, hvis du har spørgsmål eller andet undervejs i byggeprocessen. Skriv til kommunikation@lejre.dk

Du kan også følge med på www.lejre.dk/kha