Årets lederpris går til Søren Jespersen

Publiceret 23-09-2026

Mandag eftermiddag fik Søren Jespersen Folkeoplysningsudvalgets lederpris.

Søren Jespersen

Søren får prisen for den store frivillige indsats, han gennem mange år har ydet i Hvalsø Badminton Club (HBC81)

Med et utrætteligt engagement for både sporten og fællesskabet har Søren været en central drivkraft i klubbens udvikling. 

Fra Ketcherleg til Voksenfjer

Søren står blandt andet bag de populære Ketcherleg-arrangementer for børn og familier, som har introduceret mange nye børn til glæden ved badminton og tennis. 

Derudover har han skabt konceptet Voksenfjer, der giver voksne mulighed for at dyrke badminton, motion og fællesskab på tværs af alder og niveau.

Samtidig er Søren en vigtig del af klubbens daglige arbejde med børn og unge, og han har gennem årene været med til at skabe stærke fællesskaber omkring badminton for både børn, unge og voksne.