Er du bekymret for dit barns trivsel? Kom til informationsaften

Publiceret 11-03-2026

Kom til informationsaften og få viden om, hvor du som forælder kan få hjælp og rådgivning i Lejre Kommune.

Ofte er det forældre, der først mærker, at noget har ændret sig. Måske virker dit barn mere stille end før, konflikterne fylder mere, eller dit barn trækker sig fra det, der tidligere gav glæde.

På informationsaftenen får du viden og overblik over tilbud i Lejre Kommune, der støtter børns trivsel. Du kan også tale med medarbejdere fra tilbuddene og høre, hvor du kan henvende dig, hvis du er bekymret.

Du møder blandt andet medarbejdere fra STIME, PPR, Headspace, SSP, LKT-lærere og flere andre.

Aftenen begynder med et kort oplæg. Derefter er der mulighed for at stille spørgsmål og få sparring.

Tid og sted:

📅 Mandag d. 23. marts
🕕 Kl. 18.00 – 19.30
📍 Biblioteket, Osted Skole

Tilmelding er ikke nødvendig.