Kom til fællesspisning mod madspild

Publiceret 05-01-2026

Vil du have ny inspiration til at bruge det, du allerede har i køkkenet – og samtidig spare penge og undgå madspild?
Kom med til en hyggelig og lærerig fællesspisning med kok Eline Sol Birkebæk Lange.

Eline laver en varm suppe med lækkert tilbehør og viser, hvordan du nemt forvandler rester og lidt trætte grøntsager til velsmagende retter.
Du får ideer til at:

  • bygge et godt basislager
  • undgå impulskøb
  • lave mad, der passer til det, du har i køleskabet.

Der er rig mulighed for at stille spørgsmål, og du får værktøjer til at holde styr på køleskabet samt opskrifter på lækre retter med hjem.

𝗧𝗶𝗱 𝗼𝗴 𝘀𝘁𝗲𝗱:
21. januar kl. 18.00: Den Gamle Skole, Sæby
5. februar kl. 18.00: Domus Felix, Lejre
Pris: 50 kr. for voksne, gratis for børn under 14 år.

𝗧𝗶𝗹𝗺𝗲𝗹𝗱 𝗱𝗶𝗴 𝗵𝗲𝗿

Fællesspisningerne er en del af kampagnen "TAK FOR MAD - et samarbejde mellem Odsherred, Kalundborg, Lejre og Brøndby kommuner samt Fors i Holbæk.