Denne gang vises to korte danske film fra 1950’erne. Den første giver et stemningsfuldt indblik i danskernes ferievaner anno 1956, mens den anden - med Dirch Passer i hovedrollen og et humoristisk twist - sætter fokus på badesikkerhed.
🎥 Film 1: God tur (1956), instr. Kirsten Bundgaard
Et indblik i danskernes ferievaner i 1950’erne. Filmen viser glæden ved at bruge sin dyrebare ferie på cykel- eller vandreferie, hvor man overnatter på vandrehjem rundtom i Danmark. Nogle har god tid, som parret Else og Jørgen, mens andre, som den unge mand Hans, suser igennem landskabet. Musikken er komponeret af Bent Fabricius-Bjerre.
🎥 Film 2: Sol, sommer og badevand (1954), instr. Henning Ørnbak
Oplysningsfilm om badesikkerhed med Dirch Passer i hovedrollen som den dumdristige, glade badegæst, der glemmer alle forholdsregler. Speakeren, sportsjournalisten Gunnar Nu Hansen, fortæller ham heldigvis, hvad han ikke må, og hvorfor han ikke må det.
Tid og sted
📅 Mandag d. 11. maj
🕕 Kl. 10.30 – 12.30
📍Hvalsø Bio, Jernbanevej 1, 4330 Hvalsø
Program for dagen
Kl. 10.30: Dørene åbner
Kl. 11.00: Filmvisning
Kl. 11.30: Samvær i caféen samtaler om filmene. Der serveres kaffe/te og kage
Kl. 12.30: Tak for i dag
Praktisk information
Der er gratis adgang, men deltagelse kræver billet.
Bestil billetter her
Du kan booke det antal pladser, du har brug for. Billetterne er unummererede, og pladser vælges ved ankomst. For at skabe en god oplevelse for alle tilstræbes det, at der er god plads i salen.
Har du problemer med at booke, kan du skrive til: erindringsbio@hvalsoebio.dk