Der er midlertidig lysregulering i krydset, og det kan tage lidt tid at komme igennem.
Anledningen er den store udstilling Have & Landskab, som finder sted på Ledreborg 3.-5. september. Ganske mange store og tunge køretøjer skal til og fra området i forbindelse med, at udstillingen skal bygges op og tages ned igen.
Lysreguleringen sætter Lejre Kommune op af hensyn til sikkerheden - og for at sikre, at trafikken glider. Det er nemlig ikke muligt for større køretøjer at passere hinanden, når de skal over den lille bro på Ledreborg Allé.
Vi opfordrer alle til at køre hjemmefra i god tid og være ekstra opmærksomme. Og pas særligt på cyklister og fodgængere på den dobbeltrettede sti, der krydser alléen.
NB: Som cyklist eller fodgænger skal du huske at overholde lysreguleringen og holde tilbage for rødt lys.