I år stiller figurer fra populære børnebøger op som kandidater bla. Hunden Ib, Møgmis og Anton & Farmor. På valgdag den 18. november kan børnene stemme på samme valgsted som deres forældre. Her ligger stemmesedlerne klar, og børnene kan prøve, hvordan det føles at være en del af demokratiet – ganske som de voksne.
Kandidat-quiz og forberedelse
Fra 27. oktober til 18. november kan børn og familier besøge kommunens biblioteker, hvor der er opsat valgplakater, og hvor man kan læse bøgerne bag kandidaterne og løse en sjov quiz. Der er en bogpræmie til vinderne af quizzen i kategorierne 4–8 år og 9–12 år. Vinderne bliver kontaktet den 20. november, og quizbesvarelserne skal afleveres i Guldkassen på biblioteket.
Børnevalget arrangeres af Danmarks Biblioteksforening og Ballerup Bibliotekerne og afholdes i samarbejde med de danske folkebiblioteker over hele landet.
Se mere her