Generet af råger? Få hjælp til regulering

Publiceret 09-04-2025

For at holde bestanden af råger under kontrol, inviterer Lejre Kommune til åbent hus. Her kan borgere få hjælp til at ansøge om tilladelse til rågeregulering.

Råger er en del af vores lokale natur, men i de seneste år har en øget bestand medført problemer for både landbrug og private ejendomsejere.

Store rågekolonier kan lave skader på bygninger og afgrøder og så generer de med støj. Derfor har kommunen besluttet at hjælpe borgere, der ønsker at regulere rågerne på deres private områder, med at få de nødvendige tilladelser fra Naturstyrelsen.

Dette åbent hus-arrangement er et led i kommunens bestræbelser på at holde rågebestanden på et niveau, der ikke skaber problemer for borgerne. Ved at give borgerne den nødvendige vejledning håber vi at sikre, at processen for at få tilladelse til rågeregulering bliver så enkel som muligt.

Hjælp til ansøgning

Til åbent hus vil vi forklare ansøgningsprocessen og hjælpe med at udfylde de nødvendige formularer. Det skal gøres online via Vildreg. Det er vigtigt, at du medbringer dit MitId. En repræsentant fra Jagtforeningen vil rådgive om reguleringsmuligheder.

Tid og Sted:
Torsdag den 24. april kl. 16.00 - 18.00
Allerslev Rådhus, Lejrevej 15, 4320 Lejre
Tilmelding er ikke nødvendig.