Udvalget for Kultur, Fritid og Turisme uddeler hver år Frivillighedsprisen for at sætte fokus på de mange frivillige, der skaber fællesskab, aktiviteter og glæde – for børn, unge, voksne og ældre..
Nu er det igen tid til at indstille årets kandidat til Frivillighedsprisen 2025.
Sidste års vinder var Ragnhild Lütken, som modtog Frivillighedsprisen 2024 for sit store arbejde som frivillig i Røde Kors – særligt på Hvalsø Plejehjem, hvor hun har været med til at arrangere både Candlelight dinners, oktoberfest og banko. Med sit engagement har Ragnhild skabt glæde og hyggelige stunder for beboerne og gjort en mærkbar forskel i deres hverdag.
Alle kan indstille
Alle kan indstille en kandidat til Frivillighedsprisen – det kan være en person, en forening eller en organisation, som:
-
har ydet en særlig frivillig indsats i Lejre Kommune gennem en årrække,
-
gør noget særligt for andre mennesker,
-
er et forbillede og en inspiration for andre.
Prisen er på 5.000 kroner og uddeles i forbindelse med Frivilligugen i september.
Frist for indstillinger: 12. august 2025
Flere priser
Samtidig er det også muligt at indstille kandidater til tre andre priser:
-
Trænerprisen
-
Lederprisen
-
Foreningsprisen
Læs mere om, hvordan du indstiller
Priser og hædringer.
Lejre Kommune værdsætter det frivillige engagement og ser frem til at modtage mange gode forslag til årets prismodtagere.