Fire idrætshaller er lukket - foreløbig frem til fredag kl. 15.00

Publiceret 19-09-2024

Der er konstateret mulige problemer med lamperne i fire af kommunens haller. Derfor skal de nu gennemgås.

Bramsnæsvig hallen

Det er disse haller, der er lukket midlertidigt med virkning fra dags dato:  

  • Bramsnæsvig hallen 
  • Osted hallen 
  • Trællerup hallen 
  • Sæby Gershøj hallen 

Lukningen skyldes, at vi har brug for et sikkerhedseftersyn af den nyinstallerede loftsbelysning.  

Der er desværre opstået fejl ved enkelte ophæng, og i den seneste tid har to af lamperne sluppet en wire, uden at de dog er faldet ned. Det seneste tilfælde var i går aftes. På den baggrund har Lejre Kommune besluttet, at alle lamper skal gennemgås, og at de berørte haller vil være lukket, indtil vi har fået vurderet sikkerheden. 

Fredag formiddag mødes Lejre Kommune med vores rådgivere. På den baggrund forventer vi, at vi kan fortælle, hvornår hallerne kan tages i brug igen. 

Bemærk, at det kun er selve idrætshallerne, der er lukkede, og dette vil fremgå tydeligt ved indgangene. Gangarealer, multirum, fitness mv. kan fortsat anvendes. 

Hvis du har spørgsmål i denne forbindelse, er du velkommen til at kontakte Hasse Kürstein fra Center for Kultur & Fritid på telefon 2489 4238