Miljøgodkendelse til Toms Auto- og Industrilakering v/ Tom Rasmussen Alfarvejen 50B, Osted, 4320 Lejre

Publiceret 23-01-2026

Toms Auto- og Industrilakering v/ Tom Rasmussen sandblæser, slyngrenser og maler diverse industriemner af varierende størrelse. Lejre Kommune har den 23. januar 2026 meddelt miljøgodkendelse efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven (Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 928 af 28/06/2024) til alle virksomhedens aktiviteter efter listepunkt A 203:

”Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering, af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet overstiger 10.000 normal m3 pr. time, bortset fra anlæg placeret på virksomheder omfattet af § 1 i bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller.

Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder
undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg, der er omfattet af listepunkt 6.7 i bilag 1, og anlæg placeret på virksomheder omfattet af § 1 i bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller”.

Afgørelsen kan påklages frem til og med den 20. februar 2026.