Lejre Kommuneplan 2025 er vedtaget

Publiceret 12-06-2025

Lejre Kommunalbestyrelse vedtog Kommuneplan 2025 på sit møde den 26. maj 2025. Kommuneplanen er trådt i kraft den 12. juni 2025.

Se Lejre Kommuneplan 2025 her

 Miljøvurdering

Vi har fået udarbejdet en miljøvurdering af Kommuneplan 2025. Miljørapporten behandler alle væsentlige ændringer set i forhold til Lejre Kommuneplan 2021. 
Sammenfattende redegørelseI høringsperioden er der kommet enkelte kommentarer til miljørapporten af kommuneplanen. Kommentarerne har ikke substantiel betydning eller giver anledning til at foretage ændringer i miljøvurdering eller kommuneplan. Du finder miljørapporten via linket til kommuneplanen ovenfor.

Retsvirkninger

Lejre Kommuneplan 2025 offentliggøres i henhold til Planlovens § 12, stk 2 og 3:

Stk. 2. Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.

Stk. 3. Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen

Klagevejledning