Kunne du tænke dig at stille op som medlem af Ældrerådet?

Har du lyst til at stille op som kandidat eller går du måske og overvejer at stille op, kan du altid kontakte et af de nuværende medlemmer af Ældrerådet for at høre mere om arbejdet i ældrerådet.
Du kan finde deres kontaktoplysninger her på siden, hvor du bl.a. også kan læse referater fra møder samt rådets vedtægter. Der er også et link til Ældrerådets egen hjemmeside.

Hvis du ønsker at stille op som kandidat til Ældrerådet i Lejre Kommune skal du udfylde en Kandidatliste, som du bedes returnere via post til Lejre Kommune, Lejrevej 15, 4320 Lejre.
Når du udfylder kandidatlisten skal du også skrive en kort præsentation af dig selv og hvorfor du ønsker at stille op til Ældrerådet. Der kan skrives op til 500 tegn.
Frist for opstilling af kandidater er mandag den 3. oktober 2017.