Lejre Kommune er den første danske kommune, der iværksætter en gennemgribende indsats for at indføre økologi ud i alle kroge. Målet er at gøre Lejre til en attraktiv kommune at bo i, at producere sunde fødevarer og at beskytte natur, klima og drikkevand. Desuden er målet at inspirere andre kommuner til at gå samme vej.
Lejres omstilling til økologi sker i et tæt samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening samt Landbrug og Fødevarer.
Økologi over hele linjen
Kommunens landbrugsarealer skal omlægges til økologi. Det involverer de private landmænd og kommunen såvel som stat og kirke - Alle de parter, der ejer og driver landbrugsjord eller i øvrigt har ansvar for driften af kommunens grønne områder.
Lejres måltider skal være økologiske. Både i de private husholdninger, i kommunens institutioner og i virksomhedernes kantiner og i sportsklubberne. Desuden skal de private haveejere lade giftsprøjten ligge.
I Lejres folkeskoler skal sammenhængen mellem økologi, natur og miljø på skoleskemaet. Og turismen skal løftes af kommunens øko-profil.