|
Underviser i guitar i Hvalsø.
Er guitarist, sanger og sangskriver i det dansksprogede rockband Mellemblond, der indtil nu har udgivet en ep og et fuldlængdealbum. Mellemblond var i 2009 nomineret til en Steppeulv (de danske musikkritikeres pris) i kategorien Årets håb.
Jeg har tidligere undervist privat og på en Ungdomsskole, og jeg holder af at hjælpe børn og unge godt i gang med at spille.
For begyndere er der fokus på, at det er de små skridt der tæller, når man skal lære et instrument. Vi går støt frem i langsomt tempo, så de grundlæggende færdigheder kommer helt på plads. Vi arbejder med akkorder, anslag, fingerspil, træning af det musikalske øre og ikke mindst spilleglæden.
For den øvede elev er der fokus på improvisation, rytme, komposition og endnu en gang øret og spillelysten. Genremæssigt tager vi primært udgangspunkt i rock, blues, pop og country.
|